Det giver et sæt i mig, hver gang alarmen ringer. Jeg roder febrilsk med telefonen for at trykke på den notifikation, der fortæller mig, at om få minutter kommer der missiler ind over mit område i Jerusalem. Jeg skal søge i shelter. Klokken er 22.55.
Men jeg søger ikke i shelter. Jeg bliver liggende. For jeg ligger i min seng midt mellem mine børn, der snorker om kap. Vi sover sammen hele familien; det føles mest trygt, når nu vores hverdag er vendt på hovedet af krigen. Det er dag 6 med mobilalarmer, sirener og missiler, der flyver hen over himlen. Der har været over 128 bølger af angreb mod Israel, over 200 missiler detekteret i israelsk luftrum. Nogle har ramt ret tæt på, hvor vi bor. Det var intenst i starten, men mindre nu.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


