Der er en naiv forestilling i Vesten om, at når et folk først har fået nok, rejser det sig og vælter tyrannerne. Det lyder godt. Det lyder moralsk tilfredsstillende. Men sådan fungerer magt ikke nødvendigvis i den virkelige verden.
Tyrannier falder ikke, bare fordi de er upopulære. De falder først, når deres greb om samfundet svækkes så meget, at frygten mister sin magt, eliterne begynder at vakle, og modstanden bliver stærk nok til at omsætte vrede til reel politisk kraft.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


