Det er en farlig kurs, Claus Jensen har sat. Ikke kun for fagbevægelsen, men for hele det politiske landskab. Når formanden for Dansk Metal igen og igen går til forhandlingsbordet og kommer hjem med små forbedringer, selvbetalte fridage og ’krummer’ i stedet for reelle løft, sender det et klart signal til almindelige lønmodtagere: I er ikke prioriteret.
Problemet er ikke, at der bliver forhandlet. Problemet er ambitionsniveauet. Mens direktionsgangene får længere biler og større bonusser, må almindelige lønmodtagere nøjes med marginale forbedringer. Det skaber en følelse af uretfærdighed og måske vigtigst, en følelse af at være hægtet af den økonomiske udvikling.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
