Der, på et bagtæppe af ruiner, smiler de og danner et lille hjerte med deres hænder. De er godt nok beskidte, deres hår er tilpas pjusket, og omgivelserne vidner tydeligt om krig. Men gnisten i deres øjne findes ikke i de øjne, som vi kender fra de tusindvis af børn af krig, vi har mødt. Den gnist er for længst slukket. De kan ofte godt smile lidt, men aldrig med øjnene. Deres blik kan hverken skjule tabet af barndom eller de ar på sjælen, de bærer med sig. Deres udtryk har aldrig den barnlige sorgløshed, som børnene på det billede udstråler.
Når man arbejder med børn på flugt og i konfliktområder, lærer man at genkende det blik, og netop derfor var det tydeligt for os, at her måtte der være tale om en fake virkelighed.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
