I mange amerikanske storbyer ser man opioidjunkier, der går rundt mellem deres medborgere med døde blikke og tunge kroppe. I Danmark har vi skærmjunkierne. De slentrer gennem vores fællesskaber med øjnene limet til telefonen og forandrer fuldstændig vores offentlige rum.
Tiden er moden til, at vi tager et opgør med den adfærd og kultur, der ødelægger biografen, teatret, busturen, klasselokalet og festerne. Der er mange fællesskaber og oplevelser i nærvær af andre, som går tabt, når få mennesker ikke kan styre deres skærmbrug. Jeg er ikke fejlfri. Men jeg oplever andres skærmforbrug som så stor en gene i det offentlige rum, at det har fået mig til at stramme op på mit eget.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
