Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Lærke Posselt (arkiv)
Foto: Lærke Posselt (arkiv)

Drukvaner. Man behøver jo ikke at være afholdsmand for at se, at vi står over for et problem, skriver gymnasielektor om de unges forhold til alkohol.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Hvad vil I gøre ved jeres børns vilde drukkultur, eliteforældre?

Rødvinssegmentet holder sig langt væk fra debatten om deres børns ekstreme druk.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forleden overhørte jeg en ordveksling i skolens kantine.

Hun: »Hvor er jeg stolt over mig selv. Jeg har overhovedet ikke drukket i weekenden«.

Han: »Det næste bliver vel, at du går i kloster?«.

En af de muntre bemærkninger – der falder rigtig mange af – som de fleste af os ikke kan lade være med at trække på smilebåndet over.

Vi kan også bevæge os over i den knap så muntre afdeling, der handler om en studerende, en helt almindelig ung fyr, der - i perioder - har et ukontrolleret hverdagsforbrug af alkohol.

Forældrene er henholdsvis gymnasielærer og folkeskolelærer:

»Det begyndte, allerede da jeg var 13-14 år. Jeg gik sammen med de forkerte. Det er klart, når man først synes, det er normalt at drikke sig fuld hele tiden og ryge hash, så sejler man bare rundt. I dag kontrollerer jeg det meget bedre. Men jeg pjækker stadigvæk for meget. Og så tager vi nogle ture, som kører i en uge eller mere. Selvfølgelig sover vi. Men vi ryger og er fulde det meste af tiden«.

DEBAT

Eller den pæne, søde pige, der passer sine lektier og kommer til alle timerne. Der har orden i sine ting. Alt er tilsyneladende, som det skal være, men:

»Jeg kommer jo til festerne, og jeg skal selvfølgelig være fuld ligesom alle de andre. Men så sker der det på et tidspunkt, at jeg bare bliver ved med at drikke, og det ender med, at jeg ligger og brækker mig. Sådan er det hver gang. Og der er nogen, der må køre mig hjem. Det er bare så pinligt«.

Her er tale om bemærkninger, som jeg selv har hørt fra studerende, som jeg kender. Eller fået refereret af studievejlederkolleger på andre ungdomsuddannelser i København.

Der bliver virkelig drukket igennem, når gymnasieeleverne holder fester og er på studieture



Danske unge har været europamestre i druk i de seneste 20 år. Danske unge topper gang på gang internationale undersøgelser over unges alkoholforbrug. Der bliver virkelig drukket igennem, når gymnasieeleverne holder fester og er på studieture.

Når de deltager i pubcrawls, som ikke længere kun foregår fredag og lørdag. Nu bliver også både onsdag og torsdag taget i brug. Diskoteker og værtshuse deltager lystigt i løjerne og scorer kassen.

Og på mange skoler har man oplevet studerende, der tjekker ind direkte fra værtshus en fredag morgen. Den type historier har jeg efterhånden hørt nogle stykker af. Ligesom historierne om studerende, som drikker sig i hegnet, fylder mere og mere. Den moderate brandert er ikke på mode længere.

LÆS MERE

En af mine kolleger var i Athen for et halvt år siden på en privat ferie. Da han indlogerede sig på sit hotel, blev den medarbejder, der tog imod ham ligbleg, da han hørte, at min kollega var dansk gymnasielærer.

Han åndede dog lettet op, da han fandt ud af, at min kollega var på ferie uden elever.

Hotelmedarbejderen fortalte, at han havde gjort det til en vane at holde sin ferie, når der kom danske gymnasieklasser på besøg. Han forstod ikke deres drukvaner og adfærd. »Hvorfor drikker de så meget; det gør de unge grækere jo ikke?«, havde han sagt.

Ligesom han slet ikke kunne forstå deres totale mangel på respekt for det land og den kultur, de besøger. Her er helt åbenlyst ikke tale om noget socialt problem i traditionel forstand.

Tværtimod drejer det sig om en gymnasieungdom, hvor vi ofte finder de største drukproblemer i de familier, som kører på første klasse, uddannelsesmæssigt og økonomisk. Og man bemærker, at de unges adfærd er et spejlbillede af forældrenes.

På mange skoler har man oplevet studerende, der tjekker ind direkte fra værtshus en fredag morgen

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



»På næsten alle områder vender sundhedsproblemerne den tunge ende nedad. Men når det gælder alkohol, så drikker personer med mellemlang og lang uddannelse mere end kortuddannede. Man kan måske tale om et Amaronebælte i forstæderne«, sagde Forebyggelseskommissionens formand, Mette Wier, da kommissionen kom med sin rapport.

10 procent af danskerne med en kort uddannelse drikker mere end de anbefalede ugentlige 14 genstande til kvinder og 21 til mænd. Men for danskere med mellemlange og lange uddannelser er andelen af stordrikkere henholdsvis 16 og 14 procent.

Middelklassen – eller rødvinssegmentet – står for det største alkoholforbrug i samfundet i dag. Interessant nok er det også derfra, vi ser løftede pegefingre over for alle dem i Kansastøj, orange veste, sosu-hjælperen og bistandsklienten. Alle dem, der elsker en smøg og en pose Matadormix.

Der bliver lavet i tonsvis af kampagner imod røg, fedt, sukker, manglende motion. You name it! Forbud kender vi også til. Bare spørg rygerne om det.

Der er ingen grænser for, hvad store dele af middelklassen lægger af energi i dette arbejde. Der eksisterer simpelthen en kolossal lyst til at hjælpe andre med deres problemer.

Men når det er rødvinssegmentets egne problemer, det drejer sig om, så skriger passiviteten til himlen. Så er man gået i flyverskjul. Den store dagsordensættende middelklasse er nemlig helt og aldeles fraværende i debatten om danskernes – og ikke mindst de unges – druk.

Det er forældrenes problem. De unge bringer deres forskruede forhold til alkohol med sig hjemmefra

I den senere tid har en række gymnasierektorer været på banen og luftet tanker om alkoholforbud til gymnasiefester, hvor unge gymnasieelever alt for tit drikker sig fra sans og samling.

Hver gang har eleverne fejet rektorerne til side og sagt, at så drikker de bare hjemmefra. Det ville jeg sådan set også selv have svaret, hvis min rektor var kommet med sådan et forslag, da jeg var ung.

Men det bliver det jo ikke mere rigtigt af. Facit er, at ingen støtter rektorerne. Elevernes veluddannede forældre da slet ikke.

Når gymnasierektorerne går ud med sådan et forslag, så er det jo ikke, fordi de ikke ønsker, at eleverne skal kunne drikke et par øl til festerne og more sig. Så er det, fordi festerne alt for tit går fuldstændig amok i grænseoverskridende druk. På mange uddannelsessteder er man nået til grænsen af, hvad der er rimeligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

DEBAT

Og man behøver jo ikke at være afholdsmand for at se, at vi står over for et problem. Desværre sker der det – som vi alt for tit oplever – nemlig at alle står og peger fingre ad uddannelsesinstitutionerne og siger, at det er deres problem.

Gu’ er det ej! Det er forældrenes problem. De unge bringer deres forskruede forhold til alkohol med sig hjemmefra. Det kan ungdomsuddannelserne ikke løse, uden at forældrene træder i karakter.

Rødvinssegmentet står over for, hvad der burde være en overskuelig opgave.

Denne gang er det nemlig ikke de andre, der skal hjælpes. Man skal, sådan set, bare sørge for at løse sine egne og børnenes problemer først.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden