Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Særstatus. Kunderne har også ret til at bestemme, hvem de vil have som bank.
Foto: NIELS HOUGAARD (arkiv)

Særstatus. Kunderne har også ret til at bestemme, hvem de vil have som bank.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Boligselskaber bør fravælge Danske Bank

Bestyrelsesmedlemmer i boligselskab foreslår at vælge den uetiske, asociale bank fra.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske Bank vil gerne tjene penge på sine kunder.

Det er der vel ikke noget mærkeligt i. Og det er positivt, at banken er i stand til det efter at være blevet reddet af den danske befolkning efter finanskrisen.

Problemet er bare, at en del af de danskere, der var med til at redde banken, ikke har så store bankforretninger, at de prioriteres af banken.

Derfor har Danske Bank segmenteret kunderne, så der nu er kunder, der skal betale for overhovedet at komme ind i butikken. Man kan altså ikke længere få den konto, som den danske stat kræver af hver eneste borger, gratis.

Et eller andet sted er det naturligvis Danske Banks ret at bestemme, hvem de vil have som kunder, selv om man vel også kan diskutere etikken, når man samtidig tager i betragtning, at de danske banker nyder den særstatus, det er, at staten sender kunderne lige ned til fordøren.

Og så kan man vel i høj grad også drøfte det etiske i, at det især er kunder med små indtægter, som bor til leje og/eller er på overførselsindkomst, som på den mådes rammes.

Men budskabet er til at forstå. Og så må det vel også være op til de selvsamme mennesker at vælge den uetiske, asociale bank fra.

Og det er lige præcis det, vi vil foreslå, at alle almene boligselskaber gør.

Her bor ganske almindelige mennesker med indtægter, der gennemsnitligt ikke er blandt landets højeste, og som heller ikke ejer deres egen bolig.

Kære Danske Bank: I har ret til at bestemme, hvem der kommer indenfor i butikken. Men det har vi også



Her bor rigtig mange pensionister, som kun har folkepensionen. Og som sådan ikke er så interessante for den store bank.

Vi sidder i bestyrelsen for Lyngby Almennyttige Boligselskab (LAB), som tilsammen ejer 2.000 boliger i Lyngby-Taarbæk Kommune – og huser knap 4.000 beboere. LAB er medejer af DAB – et af Danmarks største boligadministrationsselskaber med mere end 50.000 boliger under administration over det ganske land – og huser mere end 150.000 beboere.

Et godt bud er vel, at den samlede bankforretning for Danske Bank i relation til forvaltningen af de selvsamme almene beboeres henlagte midler på knap halvanden milliard kroner er ganske lukrativ.

Men at have de selvsamme almene beboere som enkeltkunder koster altså et gebyr. Hertil kommer så, hvad Danske Banks sideforretninger har af aktiviteter i forhold til den almene boligsektor.

På samme måde som Danske Bank forbeholder sig retten til at luge ud i sine kunder, vil vi stille det forslag i vores lokale boligselskab og i DAB, at man udbyder bankforretninger på en måde, så kunderne ikke diskrimineres.

Det vil sige med en klausul – en social en af slagsen, om man vil – om, at beboerne har adgang til en gratis lønkonto i det pengeinstitut, der vælges.

Kære Danske Bank: I har ret til at bestemme, hvem der kommer indenfor i butikken. Men det har vi også. Velkommen til New Normal.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden