Lyset er slukket efter en arbejdsdag i svømmehallen. Hundredvis af damer, kvinder, tøser, duller og piger har været igennem omklædningsrummet i dag. Men noget ændrer sig i måden, hvorpå vi ser hinanden. Jeg har, siden jeg var 18 år, haft en stilling som livredder i svømmehaller forskellige steder i landet og har derfor set i tusindvis af kvindekroppe. Jeg arbejder også som idrætslærer, hvor jeg også har som vigtig opgave at sende eleverne i bad efter en svedig idrætstime. Men det er ikke den nemmeste opgave at sende danske kvinder og piger i bad. Jeg oplever en øget blufærdighed i omklædningsrummene og gruer for den tendens, jeg ser. Som ung kvinde af en 70’er mor, der altid har solbadet topløs, oplever jeg nu, hvor svært nogle unge piger har det med deres kroppe.
De nægter at smide tøjet foran deres klassekammerater, og det betyder, at der i nogle svømmehaller bliver tilbudt en ’vaskekjole’, som mest minder om en sort affaldssæk, som du tager over hovedet med hul til armene. En kjole til at skjule helt naturlige kroppe. Hvad er det for en kvindediskurs, som sniger sig ind i ungdommen? Evig selvkritik og et brændende ønske om at være usynlig og gemme sig for de andres blikke.
