Klar til VM? Få daglige opdateringer fra den danske lejrLæs mere

Næstformand. Katrine Winkel Holm befandt sig i en hospitalsseng, da angrebet mod Lard Hedegaard fandt sted.
Foto: CARSTEN ANDREASEN (arkiv)

Næstformand. Katrine Winkel Holm befandt sig i en hospitalsseng, da angrebet mod Lard Hedegaard fandt sted.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Hedegaard-attentatet blev mødt af bizarre reaktioner

Hvad ligger bag alle disse dybt forstemmende reaktioner på et angreb på det frie ord?

Debatindlæg

Jeg befandt mig i en hospitalsseng sidste tirsdag, da en venlig overlæge kom og fortalte mig, at min gode ven og kollega Lars Hedegaard var forsøgt myrdet i sin gadedør.

Da det umiddelbare chok havde lagt sig, lå jeg i min morfindøs og trøstede mig med, at alle nu i det mindste stod sammen om at modstå presset på ytringsfriheden på trods af religiøse og politiske skel.

Da morfintågen var lettet, og jeg fik lejlighed til at studere aviserne, kunne jeg konstatere, at jeg havde taget i hvert fald delvis fejl.

Selv efter en årrække med trusler og mordforsøg på det frie ord hænger dele af Mediedanmark stædigt fast ved fiktionen om, at ytringsfriheden ikke er under pres, og er, selv i nødens stund, ude af stand til at give en utvetydig opbakning til mordtruede islamkritikere.

Politikenskribent Peter Mogensen mente således, at medierne burde overveje, om Hedegaard ikke lå lidt, som han selv havde redt: »Ingen medier har forholdt sig til, om Hedegaards rabiate synspunkter er drivende for, hvad der har overgået ham?«.

Berlingskes Niels Krause-Kjær betroede sine læsere, at han ikke ser ytringsfriheden i Danmark truet »for nu at udtrykke det mildt«.

Fra sin villa i Valby lod professor Erik A. Nielsen i Berlingske melde, at landet brugte for mange penge på at beskytte mordtruede islamkritikere : »Hvad har deres (islamkritikernes) forkomne begreb om frihed ikke kostet alle danskere i forhøjet trusselsbillede og kæmpemæssige stigninger til efterretningsudgifter? Lars Hedegaard er ikke et tragisk offer, han er et patetisk fjols!«.

Læserbrevet fik Politikens Bettina Heltberg til at juble. Den manglende solidaritet med dødstruede var »spot on«, skrev hun i avisen i søndags og harcelerede derefter over, at Hedegaard overhovedet lod sig beskytte af PET »Men er det ikke lidt umandigt at give køb for frygten? Jo, i de ytringsfrihedsfascinerede kredse må det føles ... en anelse tamt. Kom an! Vi ofrer gerne livet for ytringsfriheden! Men trods alt helst ikke vores eget«.

For at være en rigtig ytringsfrihedsforkæmper skal man altså insistere på at lade sig slå ihjel af dem, der vil ytringsfriheden til livs!

Gad vide om Bettina Heltberg selv helt er klar over, hvilken makaber form for camoufleret dødsønske over Lars Hedegaard, hun udtrykker her på sin egen fjantede måde.

Endelig fastslog Politikens lederskribent Bjørn Bredal i et langt angreb på min ringhed, at »der helst ikke skal være alt for mange, som går rundt og udtaler sig så radikalt, som de gør i Ytringsfrihedsselskabet. Og tilsvarende: Der skal helst heller ikke være alt for mange, der går omkring og prædiker radikal islam ...«.

For at være en rigtig ytringsfriheds-forkæmper skal man altså insistere på at lade sig slå ihjel af dem, der vil ytringsfriheden til livs!

At forsvare ytringsfriheden, som Trykkefrihedsselskabet gør, paralleliseres altså med at ville den til livs, sådan som repræsentanter for radikal islam arbejder på. Hvad ligger bag alle disse dybt forstemmende reaktioner på et alarmerende angreb på det frie ord?

Det er nok Bjørn Bredals indlæg, der bedst forklarer den bizarre reaktion. Hans artikel, der er skrevet med en fascinerende grad af selvtillid, kombinerer en næsten encyklopædisk uvidenhed om religion og teologi med den mest fastfrosne fordomsfuldhed over for islamkritik.

Påstanden er, at »’islams dna’ ikke er spor mere krigerisk end ’kristendommens dna’«.

Da kristendommen og islam ifølge Bredal er lige krigeriske, er der derfor grund til at være på vagt over for »ekstremistiske« tidehvervsteologer som mig med et »gammeltestamentligt dna«.

Jeg ved ikke, om Bredal i ramme alvor tror, at tidehvervsfolk har let til kniven, men én ting vil jeg bede ham overveje: Hvor meget vold og terror har årtiers kulturradikal kritik og latterliggørelse af kirken udløst? Og når han har overvejet det til ende, vil jeg opfordre ham til gå til kilderne selv.

Den dag, han finder en voldsopfordring i Det Ny Testamente – for det er jo selvfølgelig Det Nye, ikke Det Gamle, Testamente, der indeholder kristendommens dna – må han gerne sende mig en mail.

LÆS INDLÆGGET

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Efter års studier har jeg endnu ikke stødt på et eneste sted, mens et enkelt opslag i Koranens sura ni giver hellig krig for alle pengene.

Meget mindre end kildestudier kan selvfølgelig gøre det: Det vigtigste, vi alle netop nu kan gøre, er at bruge kræfterne på at sætte en stopper for den barbariske voldskultur som sidste tirsdags drabsforsøg efter alt at dømme blot var ét eksempel på.

Det bør ikke være sprækker i den mur, vi slår om dem, der sætter livet på spil for at ytre deres tanker.

For angrebet på Lars Hedegaard var ikke blot et angreb på ham, men på alt, hvad der hedder frihed.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce