Det er nemt at skyde skylden på generationen, som drikker for meget og laver for lidt.
Vi er for længst blevet stemplet som ’de unge der brækker sig, før de trækker sig’, og det er sjældent, at en af os gider rejse os fra aftenens afsnit af ’Paradise Hotel’ for at give vores mening til kende. Jeg skal være den første til at indrømme, at skyldfølelsen ligger langt væk, når man selv har været med til at arrangere turen til Prag for sit gymnasium, som startede med en bus, der kørte galt og sluttede med ødelagte senge og ombyttede værelsesnumre.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

