Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) og tidligere DSU-formand Peter Hummelgaard (S) kritiserer i Politiken 23.2. Thorning-regeringen for ikke at tilslutte sig den nye finansskat, der skal indføres i 11 eurolande. Finansskatten vil være på 0,1 pct. på handel med aktier og obligationer og 0,01 pct. på de såkaldte afledte instrumenter. LÆS ARTIKELNyrup i offensiv mod regeringen: S-politik er for bankdirektører Jeg synes, det er godt, at Thorning-regeringen har været så klar i sin afvisning af finansskatten. Der er nemlig rigtig mange grunde til at afvise finansskatten. Først og fremmest vil finansskatten betyde mindre velstand og lavere lønninger for danske lønmodtagere. Finansskatten vil øge kapitalomkostningerne, når der skal rejses kapital til nye investeringer. Dermed vil der blive gennemført færre investeringer i nye maskiner, fabrikker, forskning mv., og det vil reducere produktiviteten - dvs. mindre produktion pr. arbejdstime. Og det vil medføre lavere løn til lønmodtagere og dermed mindre velstand.
EU-kommissionen vurderer, at bnp reduceres med en kvart procent, hvis finansskatten gennemføres. I Danmark vil det svare til et fald i velstanden på ca. 5 mia. kr. Alene det forhold, at kommissionen åbent erkender, at dets forslag isoleret set reducerer velstanden, burde afholde politikere fra at gennemføre det. Eurolande (og Danmark) er kendetegnet ved, at væksten er meget lav - det har den været gennem mange år. Og det, der kan få gang i væksten, er bl.a. flere erhvervsinvesteringer. I det perspektiv er det uforståeligt, at EU-kommissionen og eurolande vil gennemføre en finansskat, der vil reducere virksomhedernes investeringer. I debatten fremføres det, at finansskatten kan indbringe den danske statskasse 7 mia. kr. Men vi har finanspolitisk holdbarhed. Så problemet er ikke, at skattetrykket er 8 mia. kr. for lavt. Problemet er, at vi mangler investeringer og vækst. LÆS OGSÅRegeringen må droppe modstanden mod fælles finansskat i EU Hvorfor så indføre en finansskat, der reducerer investeringer? Her vil jeg gøre opmærksom på, at der i Danmark er langsigtet finanspolitisk holdbarhed, og problemet herhjemme er ikke, at vores skattetryk er 7 mia. kr. for lavt. Tværtimod er skattetrykket det højeste i OECD, og det er et problem for konkurrenceevnen og vækstpotentialet i dansk økonomi. Problemet herhjemme er bl.a. for få erhvervsinvesteringer, og derfor vil det være kontra-produktivt at gennemføre en finansskat. EU-kommissionen fremfører, at provenuet fra finansskatten kan bruges på bl.a. offentlige investeringer, og ad den vej kan velstandstabet ved finansskatten opvejes. Dette er meget tvivlsomt. Man må forvente, at politikerne i forvejen gennemfører de projekter, der har den største forventede samfundsøkonomiske gevinst. De marginale projekter må antages at have en mindre samfundsøkonomisk gevinst. LÆS OGSÅDerfor støtter de radikale ikke en finansskat Det fremføres også, at finansskatten skal indføres for at undgå finanskriser og store kursudsving. I dette ræsonnement ignoreres det, at finanskrisen i høj grad skyldes en for lempelig pengepolitik forud for krisens udbrud. Renten var således alt for lav i Danmark, USA og i flere eurolande. Det pumpede boligpriserne i bl.a. USA og Danmark op til et uholdbart niveau. Uden den lave rente havde boligboblen ikke fået så meget luft. Herudover blev der op gennem 00'erne ført en for lempelig finanspolitik i eurolandene, USA og Danmark. Den for lempelige finanspolitik har medført en gældskrise i eurolande og til dels også i USA. Endvidere er det langtfra sikkert, at finansskatten vil betyde mindre udsving på de finansielle markeder. Skatten kan også medføre større udsving. Mange af de såkaldte korte handler bidrager i dag til, at man får priser, der ligger tættere på ligevægtskursen.
