Kampklar. Der er der stadig mange feministiske mærkesager at kæmpe for i 2013, mener køns- og ligestillingsdebattør.
Foto: Magnus Holm (arkiv)

Kampklar. Der er der stadig mange feministiske mærkesager at kæmpe for i 2013, mener køns- og ligestillingsdebattør.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Ulla Tornemand: Her er feminismens fire mærkesager

Kvindernes kampdag handler bestemt også om mænd.

Debatindlæg

Kerneværdien for feminismen anno 2013 er at opnå ligestilling. Ligestilling af kønnene. Med vægt på kønnene – i flertal.

Ligestilling af mennesker – uagtet etnicitet, sociale klasse, seksuelle orientering og/eller andre forskelle, som bruges til at holde mennesker tilbage. Ligestilling angår os alle – både kvinder og mænd.

Skønt jeg er stolt af at være feminist, er det sjældent, at jeg som noget af det første fortæller nye bekendtskaber, at jeg er feminist og investerer min energi i Dansk Kvindesamfund.

Du spørger måske hvorfor. En af årsagerne er, at det kun undtagelsesvis fører til en berigende, fornuftig og måske, hvis det går rigtigt godt, humoristisk meningsudveksling at tage emnet op.

En række spørgsmål går igen, når jeg oplyser om min position.

»Feminist… Er du så kun til kvinder?«

Et spørgsmål, der stilles af ganske mange mænd – med et lummert smil. Men lad os ikke glemme kvinderne, der er lige så hurtige på aftrækkeren, når det handler om at få luftet fordommene:

»Tager du så til Femø og laver kussetryk?«

Jeg har været på Femø Kvindelejr – og skal ganske givet af sted igen. Om der er kussetryk, ved jeg ikke, men at der kommer en masse fantastiske kvinder, der kan lære mig en masse, det ved jeg.

At feminismen af navn binder sig til kvindekønnet er historisk betinget, men i dag handler det at være feminist om at tro på og arbejde for ligestilling

»Dansk Kvindesamfund, er det den der borgerlige samling hattedamer/de der venstreorienterede betonfeminister?«

Og hvad så, hvis vi er hattedamer og betonfeminister? Det vigtigste for mig er ikke menneskers politiske orientering eller ideologiske position (ekstremer undtaget, naturligvis), men at vi står sammen om at skabe et samfund med ligestilling af kønnene.

»Feminist? men du ser da meget feminin ud, og du lyder da ikke som en af de der mandehadere?«

Ofte udtalt med forvirring i øjnene på spørgeren. Jo, den er god nok, jeg kan godt lide at gå med makeup (og også uden) og i kjoler (og bukser). Nej, jeg hader ikke mænd. Jeg synes mænd er akkurat lige så fantastiske, som kvinder er.

»Der er jo ligestilling, så hvorfor gøre mere ved det? Er det, fordi kvinder skal styre verden og have mænd ned med nakken?«

Hvorfor er det at ville have ligestilling ensbetydende med, at nogen skal ned med nakken? Denne krigsretorik bidrager kun til at grave grøfter, samt til at ligestilling bliver et meget voldsomt emne at snakke om.

Jeg bliver ved med – for det meste på en pæn og ordentlig måde – at besvare disse spørgsmål, fordi de bekræfter mig i, at det, jeg engagerer mig i, er rigtigt: Der er fortsat brug for initiativer, som synliggør, at vi ikke har opnået ligestilling. At der ikke er lige muligheder for kvinder og mænd (eller for den sags skyld minoriteter). At kvinder og mænd sammen skal hjælpes ad med at skabe rammer og forhold, som kommer os alle til gavn.

At være feminist handler hverken om, at kvinder skal styre verden, om seksuel observans, etnicitet eller om at bekende sig til den ’rigtige’, feministiske trosretning. At være feminist betyder at arbejde for at ende undertrykkelse, diskrimination og udnyttelse af mennesker, der finder sted på grund af deres køn, etnicitet, sociale klasse, seksuelle orientering og/eller andre forskelle, som bruges til at holde mennesker tilbage.

Den stigende seksualisering og objektivisering af især kvinder er med til at legitimere og/eller forværre vold og sexchikane

At feminismen af navn binder sig til kvindekønnet er historisk betinget, men i dag handler det at være feminist om at tro på og arbejde for ligestilling. For de fleste feminister er der ikke forskel på at gå ind for ligestilling og det at være feminist. Kan du svare ja til, at du går ind for ligestilling? Så kan du med rette kalde dig for feminist. Eller sagt på en anden måde: Går man ind for ligestilling, så er man feminist.

Med det sagt skal jeg gerne indrømme, at det er enormt trættende gang på gang at skulle høre den samme smøre om de fæle feminister, som bygger på myter og mangel på indsigt i, hvad den moderne feministiske bevægelse står for. I øvrigt en bevægelse, som består af både kvinder og mænd.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Uanset hvad jeg siger eller gør, så rykker det ikke på disse fordomme.

Derfor er der stadig mange feministiske mærkesager at kæmpe for i 2013. Mindst lige så mange som årsagsforklaringerne på, at vi i 2013 stadig ikke har ligestilling.

Her er fire udvalgte sager, hvor jeg er enig i de talrige undersøgelser og den omfattende forskning, der påviser et behov for at arbejde for ligestilling.

Sexisme og kvindehad
Det stærkt sexistiske kvindesyn, der formidles ukritisk af medier, er nedværdigende, krænkende, misogynt og objektiviserende. Konsekvenserne er mange og skadelige. Den stigende seksualisering og objektivisering af især kvinder er med til at legitimere og/eller forværre vold og sexchikane.

Studier viser, at samtidig med, at disse mediefremstillinger i høj grad seksualiserer unge piger og kvinder, så er de også med til at forhøje antallet af selvværdsproblematikker og spiseforstyrrelser.

Kønsstereotyper, der sætter børn i bås
Legetøjsmarkedet er mere kønsopdelt end nogensinde. Denne stereotypi bringer intet godt med sig, tværtimod. Begrænsende kønsstereotyper trækkes ned over hovedet på såvel børn som voksne som det eneste sande og gode.

Problemet er, at børnene meget hurtigt vil komme til at føle sig forkerte, hvis de ikke vælger den kønsstereotyp, som er blevet udstukket. Det resulterer i, at piger og drenge ikke gives frie rammer til at udvikle sig til hele mennesker med såvel (hvad der typisk betragtes som) feminine som maskuline karaktertræk.

Bemærk, at jeg mener, at problematikken kalder på en ligestillingsdiskussion, men altså ikke stiller et ultimatum om kønsneutralitet. Børn skal have forudsætningerne for selv at kunne træffe disse valg.

Vold og seksuel vold mod kvinder
Det er fortsat kvinder, der i størst omfang udsættes for vold og seksuel vold. Det seneste år har ca. 26.000 kvinder været udsat for vold af deres nuværende eller tidligere partner (kilde: Ministeriet for Ligestilling og Kirke).

Det seneste år er cirka 500 voldtægter blevet anmeldt til politiet, men disse udgør ifølge eksperter kun et fåtal af de seksuelle overgreb, der reelt finder sted. Center for Voldtægtsofre anslår, at der årligt er helt op mod 10.000 seksuelle overgreb, som aldrig anmeldes.

Fælles for de kvinder, der får tæsk og bliver udsat for seksuelle overgreb er, at ingen af dem har bedt om det. Fælles for mange af disse kvinder er, at de får psykiske, og måske fysiske men, for eksempel depression og angst, som igen gør det svært at føre en normal hverdag, gå på arbejde og udføre dagligdags gøremål.

Øremærket barsel til mænd

Øremærket barsel fører ikke kun til bedre ligestilling af mænd og kvinder, det er også en gevinst for børn og fædre. Børn har godt af at være sammen med deres fædre og omvendt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ligesom kvinder har ret til barsel, skal det samme selvfølgelig gælde for mænd. Især for de mænd, der i deres arbejdsliv opfordres til ikke at holde barsel.

Øremærket barsel til mænd kunne også stille kvinder bedre i forhold til eksempelvis karriere og pensionsopsparing. Ligestilling med sidegevinster for begge køn.

Jeg er feminist, og jeg er stolt af det. Har du det på samme måde, og vil du være med til at gøre en forskel, så synes jeg, du skal slutte dig til Dansk Kvindesamfund, hvor vi sætter en ære i at være feminister og i at arbejde for ligestilling af kønnene.

God 8. marts.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce