Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


»I undertrykker os – I skulle skamme jer«

Feminister bruger deres ’skammermagt’ til at favorisere kvindelige kandidater, siger kønsforsker Hans Bonde i anledning af bogudgivelse.

Debatindlæg

Vi oplever et farligt skred i disse år.

Hvor feminismen før handlede om at afskaffe kønsdiskrimination, har vi siden 2000 fået en kamp for favorisme, som er skadelig. Nu vil elitefeministerne favorisere kvinder, fordi de ikke slår igennem som topdirektører, professorer mv.

»Men at sortere på køn bryder med vores demokrati, der bygger på, at du ikke må sortere mennesker efter køn, klasse eller etnicitet«.

Sådan siger den 55-årige kønsforsker Hans Bonde, der er aktuel med bogen ’Fordi du fortjener det’, som han kalder for sit kønspolitiske ’testamente’.

»Det har taget mig 25 år at nå frem til denne bog, fornemmelsen er katarsis. Nu synes jeg endelig, det kan siges på en måde, så jeg ikke ender i rollen som reaktionær mandschauvinist,« siger han.

Men mænd har jo siddet på toppen af erhvervslivet, ministerier, forskningsverdenen osv. og gør det stadig. Hvordan kan du så sige, at kvinder bliver favoriseret?

»Jeg råber vagt i gevær, nu hvor jeg kan se, at man er begyndt at gennemføre denne favoriseringstanke på universiteter, i statslige styrelser, på ministerposter, i erhvervslivet osv. Vi er ved at opbygge et privilegiesystem. I en lang række organisationer – Kvinfo er det bedste eksempel – sidder der levebrødsideologer. Hvis ikke det er synd for nogle kvinder i Danmark, hvis ikke nogen er undertrykte eller diskriminerede, så er der ikke noget levebrød. Ligestillingsbegrebet har derfor umærkeligt ændret sig fra at betyde lighed i udgangspunktet til at betyde lighed i slutpositionen«.

Har du slet ikke respekt for feminismen?

»Jeg er feminist på den oprindelige måde, som handlede om at afskaffe al kønsdiskrimination. Den kamp er i dag vundet. Mit budskab er progressivt. Jeg siger: Kære kvinder, hvis vi får et favoriseringssamfund, så ender I som et B-hold. Allerede nu kigger mange på deres kvindelige professorkolleger og spørger: Er hun A- eller B-professor? Er hun kommet ind ad hoved- eller bagdøren med millionbelønninger til det institut, der ansætter hende? Selve ideen er nedværdigende for kvinden. Man afindividualiserer kvinden, gør hende til et grundstof, en metervare, hvor man siger: 'Vi skal have noget mere kvinde'«.

Der er mange tøsedrenge. De kommer med deres små fedtede hænder og takker mig, der er ikke mange, der selv tør sige noget.

Vi skal have noget kvinde
Hans Bonde bruger i sin bog Helle Thorning-Schmidt som eksempel på favorisering.

Hånden på hjertet, vi har haft mænd som statsministre i generationer, og nu ser du det som et problem, at der sidder en kvinde på posten?

»Helle Thorning er mønstereksemplet på, hvad ’vi skal have noget kvinde’-favorismen kan føre til. Hun havde ingen stærk erhvervserfaring og ingen baggrund fra hverken Folketinget eller som minister, alligevel blev hun landets statsminister. Thorning er elegant, hun er relativt ung, hun er tilsyneladende selvsikker, upåklagelig, hun har sine slogans i orden, så kigger man ikke på, om hun har horisont og vigtige læreår med i bagagen, så ryger en Lykketoft længere bag i køen, ikke? Først den dag, hvor også en mand kan blive statsminister uden at have en stærk politisk erfaring, har vi ligestilling«.

Er sandheden om Helle Thorning ikke snarere, at hun blev mobbet af drengeklubben? Man var ydmyg, underdanig, når Anders Fogh kom ind til et pressemøde, men da Thorning kom ind på sine høje hæle, blev der klasket løs?

»Det er aldrig Helle Thorning-Schmidts egen skyld. Nu er det pludselig de mandlige journalisters skyld. Hvis hun var dygtig og erfaren nok, så kunne hun vel nok klaske de der mandlige journalister. Thatcher og Hillary Clinton ville aldrig have fundet sig i det. Heller ikke Vestager. I et meritokrati er du nødt til at have erfaring, nederlag og succeser på dit område, før du kan gøre en god figur på allerhøjeste niveau. Det er lige præcis sat ud af kraft med Helle Thorning«.

De har valgt det gode liv
Alle undersøgelser viser, at kvinder er underrepræsenteret i toppen af erhvervslivet, ministerier, i forskningsverdenen mv. – også selv om flere kvinder end mænd tager en lang, videregående uddannelse.

Du kan ikke løbe fra, at kvinder banker hovederne mod glasloftet, blandt andet fordi mænd foretrækker mænd?

»Det er kvindepropaganda. Professor Nina Smiths undersøgelser viser, at der ikke hersker noget old boys' network, og hvis der er, er det bitte små procenter. Der er intet, der tyder på, at kvinder bliver holdt ude. Hvis en kvinde har sit cv i orden og har erfaring med at starte egen virksomhed, har hun langt større chance for en plads i en bestyrelse end en mand. Faktum er bare, at der ikke er så mange kvinder, der har den erfaringsmasse. De vælger at bruge deres tid på noget andet«.

Vil du virkelig mene, at det handler om kvindernes prioriteringer?

»Det handler kun om kvinders prioriteringer. Kvinderne i Danmark har stemt et velfærdssystem igennem, der giver dem det brede liv, de gerne vil have. Ser man på Jobindex Danmark og EU-undersøgelser, så søger kvinder ikke lederjob i nær samme omfang som mænd. Kvinder stemmer på de politikere, der skubber kvinderne ud i de offentlige erhverv, som giver lang barselsorlov til kvinder, som fastholder muligheden for fleksible job og hurtig førtidspensionering, som kvinder i særlig grad fylder meget i. Langt størsteparten af kvinderne ønsker i høj grad ikke topposterne, de vil have det brede liv, det rodfæstede liv i familierne og det relationelle liv med vennerne«.

Det er altid synd for kvinden
Hans Bonde mener, at der i den offentlige debat bliver talt alt for meget om, at det er synd for kvinder.

»Hvorfor er det sådan, at når vi taler om mænd, så må de fandme få en raket i røven og få gjort noget, og når vi snakker om kvinder, så er det synd for dem, at de ikke er blevet løftet op på en guldbakke og båret ind i en bestyrelse? Kvinder bliver passiviseret af det her. Kvinderne får jo ikke fornemmelsen af, at de selv skal gøre noget. ’Det er slet ikke min skyld, for hvis jeg ikke bliver en stor filminstruktør, så er det, fordi mænd 'dominerer'«.

Vi gider ikke se på et så lille bidrag til samfundsøkonomien med jeres høje uddannelsesniveau, som vi yder størstedelen til over skatterne, også samtidig få at vide, at det er vores skyld

Men er det ikke også rigtigt: mænd dominerer?

»Hvad skulle vi dog gøre uden de mænd, der lavede disse store præstationer? Tag Mads Mikkelsen, der har rejst verden rundt i stjerneroller. Hvad ville vi gøre uden hans film i biografen? Eller den excentriske og nyskabende Lars von Trier. Feministerne siger nærmest: Hvor er det forkert af dem, at de har gjort det så godt, skam jer! Vi skal være lykkelige for de mænd, som driver samfundet videre. Det er nærmest, som om at jo bedre mænd gør det, desto værre er det for kvinderne, fordi de står i skyggen«.

Det er vel ikke mændene, der driver samfundet?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvem er det, der langt hen ad vejen skaber finansieringsgrundlaget for det velfærdssamfund, der gør, at kvinderne kan have alle de job i den offentlige sektor, som har den fleksibilitet, som de gerne vil have? Det er jo bl.a. en mand som Danfoss-direktøren Jørgen Mads Clausen og alle de andre, som i den feministiske talemåde så siges at dominere. Men jeg synes, at vi skal være rigtigt glade for, at de mænd ’dominerer’. Man kunne vende det hele om og sige, er det ikke for dårligt, at kun én ud af ti danske entreprenører er kvinder? Hvornår kommer der en kvindelig Jørgen Mads Clausen? Kunne samfundet ikke få mere ud af de mange milliarder kroner, vi pumper ind i kvindernes høje uddannelsesniveau?«.

Du siger til kvinderne: Drop det gode liv, I har en forpligtelse over for samfundet?

»Nej, så grov er jeg ikke. Jeg forstår godt, hvis mange vælger det gode liv med nære relationer til børn og familie. Men så skal de i det mindste bare acceptere, at de har det gode liv. Vi gider ikke se på et så lille bidrag til samfundsøkonomien med jeres høje uddannelsesniveau, som vi yder størstedelen til over skatterne, og så samtidig få at vide, at det er vores skyld. Senest har Nina Smith vist, at samlet set bidrager en lille dreng langt mere til samfundsøkonomien gennem sit liv end pigen, fordi pigen er langt, langt mere bundet til velfærdsstatens ydelser, ikke?«.

Overser du ikke, at kvindernes handikap på arbejdsmarkedet handler om, at de hænger på børnene?

»Hvis jeg nu gik ind på den præmis, så er det et familiepolitisk problem, som skal løses på det niveau gennem f.eks. obligatorisk barselsorlov til mænd. Men du kan jo ikke sige: Fordi vi har et problem på det familiemæssige niveau, så skal vi begynde at fifle med ansættelsesbekendtgørelserne. Så får vi et middelmådighedssamfund ud af det«.

Og hvad med uligelønnen?

»Der er ligeløn i Danmark. Mænd og kvinder tjener det samme, hvis de arbejder inden for det samme område f.eks. som sygeplejersker eller ingeniører. Lønkommissionen har regnet ud, at hvis du regner det med som løngoder, at kvinder har mere fleksibelt arbejde med deltidsarbejde, omsorgsdage, flere sygedage og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, så er der ingen uligeløn«.

Kvinderne har skammermagten
Når mændene ikke vil kræve noget af kvinderne, skyldes det ifølge Hans Bonde, at mændene har lært at skamme sig.

»Kvinder kan da have umådelig stor magt. Blandt andet magten til at få os til at skamme os. Problemet er, hvis denne skammermagt bliver brugt til at favorisere kvinder. At mænd er det undertrykkende køn, lægger sig som en tyk dyne, i mange forhold har vi en taleret, men lige i forhold til kønnet har vi kun retten til at skamme os. Det har hæmmet mænds tankeudvikling utroligt meget, hvad angår kønnet. Vi tør ikke. Gider ikke. Det er fjendtligt territorium«.

Hvor ser du skammermagten?

»Det er f.eks., når Kvinfo udnævnte ’Årets pikhoved’. Hvis de ikke kunne lide en mand, kunne de kalde ham sådan nogle ting. Lars-Henrik Schmidt fik overmalet sit hus. Tænk hvis man havde gjort det omvendte. ’Årets kusse’. Det er fuldstændig utænkeligt. Og heldigvis kunne vi aldrig finde på det. Det gør mig ked af det på danskernes vegne, at vi har en kønsdebat, der er så latterlig. Nedlæg bare Kvinfo – de er alt for biased. Og også meget af kønsforskningen trænger til få luftet grundigt ud i de stive begreber«.

Der er mange tøsedrenge
Hans Bonde er en mand, som mildest talt ikke skammer sig. Og som råber sine pointer så højt, at man kan høre dem.

Du er vel ikke populær hos alle kvinder?

»Bestemt ikke, men mange giver mig også ret. De synes ikke, at det er sjovt at opleve ikke specielt meget mere talentfulde medsøstre ryge til tops på fribillet og på første klasse. Det er på ingen måde kvinderne, jeg kritiserer, men den elitære feminisme«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og mændene?

»Der er mange tøsedrenge. De kommer med deres små fedtede hænder og takker mig, der er ikke mange, der selv tør sige noget. På universitetet frygter mange mænd, at de vil blive ramt på deres karrierevej, hvis de siger, hvad de mener«.

Men hvad med privatlivet, når du er til selskaber og sidder der og så kommer køn op som debat? Er du ikke bange for at skabe dårlig stemning?

»Jo, men omvendt sætter jeg også gang i den. Når jeg er til selskab og stiller mig hen til nogen og fortæller om mine pointer, så bliver manden måske fyr og flamme, det gløder i hans øjne. Ting, han ikke kunne artikulere, kan lige pludselig siges. Og konen begynder at gløde af aggression. Hun har måske bygget store dele af sin identitet op på, at det er synd for hende«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce