Togdrift. Lokomtivførere skal nu langt ofte benytte sig af nødproceduren i forhold til sikkerheden.
Foto: JACOB EHRBAHN (arkiv)

Togdrift. Lokomtivførere skal nu langt ofte benytte sig af nødproceduren i forhold til sikkerheden.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Lokomotivfører: Vi bliver presset til at køre på kanten af det ansvarlige

Hvis vi skal køre enkeltmandsbetjente ruter, skal togene være egnede til det.

Debatindlæg

Forleden lagde lokomotivførerne jernbanedriften ned i flere timer for at gå til fagligt møde. Bagefter slog de fast, at lokomotivpersonalet ikke længere kunne tage ansvaret for de danske jernbaner.

Denne udmelding er selvfølgelig dramatisk, og efterfølgende er det også blevet mere end antydet, at man tog sikkerheden som gidsler i en faglig kamp. Denne antagelse er helt forkert.

Ved jernbanen har man nogle sikkerhedsprocedurer, som man skal følge i dagligdagen, og så har man nogle mere tidskrævende procedurer, som man bruger, når den normale procedure ikke kan anvendes.

Dette er helt nødvendigt; man kan naturligvis ikke ophøre med at køre tog, blot fordi et kamera har svigtet.

Problemet er blot, at denne løsning kan bruges som en ansvarsfraskrivelse, der skal sikre ministeren, Trafikstyrelsen og ledelsen mod ansvar, når de for at spare penge indfører enkeltmandsbetjening på tog, der ikke er egnet til det.

Hvis jeg kører med en passager, der sidder fast i en dør, så skulle jeg jo have brugt nødproceduren og må fyres. Hvis jeg bruger nødproceduren, hver gang jeg er i tvivl, bliver toget altid forsinket.

En lokomotivfører, der altid er forsinket, bliver fyret. Dette betyder i sidste ende, at min jobsikkerhed ikke længere er betinget af, om jeg er en god lokomotivfører, men af, om jeg er heldig at gå fri af klodsede eller overmodige passagerer.

Jeg er selv lokomotivfører ved DSB-Øresund, og her skal vi fra 15. december til at køre enkeltmandsbetjente tog.

Nu vil transportministeren så have os til at køre disse tog på en måde, som de aldrig har været tiltænkt

Jeg vil gerne understrege, at der ikke som udgangspunkt er noget problem med at køre enkeltmandsbetjente tog. Man har gjort det i årevis på S-tog, hvor brede tog forhindrer, at man kan falde ned mellem tog og perron, og en særdeles effektiv klemsikring forhindrer, at folk sidder fast i dørene.

Rundt om i landet kører masser af korte Lint-tog, som kun er bemandet med en lokomotivfører, der under de fleste vejrforhold kan overskue togets 41-82 meter.

Et øresundstog er 80-240 meter langt; man kan falde ned mellem tog og perron eller tabe bagage derned. Klemsikringen i dørene er ikke særlig effektiv, og de er heller ikke kameraovervågede.

Nu vil transportministeren så have os til at køre disse tog på en måde, som de aldrig har været tiltænkt.

Det betyder, at man ofte vil havne i en situation, hvor man ikke kan følge den normale procedure, men må følge nødproceduren, enten fordi man ikke kan se, om den knælende fyr på perronen er ved at binde sit snørebånd, eller om han har tabt sin kuffert mellem tog og perron.

Det kan også ske, at man ikke kan overskue hele toget, fordi der er for mange mennesker på perronen.

Lokomotivførere er strafansvarlige for de tog, de kører, og det er ikke rimeligt, at vi hver dag skal presses til at køre på kanten af det ansvarlige.

Hvis vi skal køre enmandsbetjent på Kystbanen, skal togene være egnede til det. Enten skal de bygges om, eller også skal man købe nye.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce