Racistisk. I alle de år jeg har boet i Stockholm, har jeg kæmpet for at give et retfærdigt billede af mit fædreland Danmark. Tegning: Per Marquard Otzen

Racistisk. I alle de år jeg har boet i Stockholm, har jeg kæmpet for at give et retfærdigt billede af mit fædreland Danmark. Tegning: Per Marquard Otzen

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Dobbeltmoralske Danmark har stadig ikke udviklet sig

Jeg har i mange år forsøgt at vaske Dansk Folkeparti-snavset bort.

Debatindlæg

Det er søndag aften.

Jeg er på besøg hjemme i Danmark fra mit Stockholmer-eksil og tager en runde på dansk tv inden sengetid. På Kanal 5 når jeg, lige inden jeg zapper videre, at se en politibetjent jage rundt i en skov med store tændte schæferhunde.

Politibetjenten fortæller tv-holdet, at de skal finde sigøjnerne. Han giver kommando til hundene:

»Find sigøjnerne, find sigøjnerne«.

Min kæbe falder ned på brystet. Hvad er dette? Det er en offentligt ansat myndighedsperson, som er med i landsdækkende tv for at give os udenforstående en indsigt i politiets hverdagsærinder.

LÆS KRONIK

For mit indre øre hører jeg brudstykker af debatterne, der kørte, da jeg var hjemme i Danmark i julen.

Den debat om beboerforeningen, som ikke ville have juletræer, og debatten om Frelsens Hærs julehjælp. Nu fortsætter billederne for mit indre øje; det er klippet fra filmen ’Festen’, hvor fødselsdagsselskabet sidder ved det lange smukke pyntede bord i sommer-Danmark og synger:

»Jeg har set en rigtig negermand«.

LÆS DEBAT

Jeg resignerer; så Danmark er altså racistisk?

Alle de år jeg har boet i Stockholm, ja faktisk alle de 10 år jeg har været sammen med min svenske kæreste, har jeg kæmpet for at give et retfærdigt billede af mit fædreland Danmark. Og jeg har forsøgt at vaske Dansk Folkeparti-snavset bort. Det har været svært, men jeg har aldrig givet op.

Vi må øjeblikkeligt stoppe med denne her skyttegravsmentalitet, denne dobbeltmoral og ondskabsfulde opførsel

Selv ikke da jeg sad ved siden af Rickard i en skihytte på skisportsstedet Åre Nytårsaften for nogle år siden, og han direkte spurgte mig, om alle danskere var racister.

Da jeg var ansat ved Danmarks Ambassade i Stockholm fik vi i ny og næ breve fra svenskere, som skrev for at hylde den skrappe danske indvandrerpolitik. De skrev for at sende en hilsen til Pia Kjærsgaard, og den ældre generation nævnte også til tider Mogens Glistrup.

Gennem tiden har jeg opereret med forskellige teorier og refleksioner, når jeg har skullet forklare svenskere og andet udenlandsk godtfolk, hvad det er, der er sket og stadig sker i Danmark. Jeg lavede spin på den hårde, eller åbne tone om man vil, og fortalte, at den stille og roligt ville få renset ud i fordommene og blive erstattet af en mindre skinger tone.

At det multikulturelle samfund snart ville bundfælde sig, og derefter ville vi i Danmark alle leve sammen i respekt og harmoni.



Ved seneste folketingsvalg kunne jeg og mine fellow udenlandsdanskere ånde lettet op, da indvandrerdebatten for en gangs skyld ikke dominerede den politiske diskurs.

Man kunne bryste sig af at nu var Danmark kommet et skridt videre i udviklingen. Og så opvågner jeg til den barske sandhed: Et Danmark, som ikke har udviklet sig. Det er stadigvæk ’os’ og ’dem’. Alt er tilladt, der er ingen grænser for hvor meget ’det lille menneske’ får lov til at ytre sig og dominere.

Så her er min opfordring:

Vi må øjeblikkeligt stoppe med denne her skyttegravsmentalitet, denne dobbeltmoral og ondskabsfulde opførsel. Vi er alle mennesker af lige værd. Det handler ikke om at være politisk korrekt. Det handler derimod om ikke at gøre vores medmennesker kede af det. At ikke såre og polarisere mennesker, som er en del af vores fælles fremtid.

Dette gælder i særdeleshed de mennesker med udenlandsk baggrund, som lever i fattigdom i samfundets udkant. Sigøjnerne som politibetjenten kaldte dem.



Danmark er et moderne, højtuddannet og kultiveret land. Det skal vi leve op til – hver dag. Det er tid til at rette ryggen og få styr på den nationale selvværd.

Vi skal ikke være bange for det nye, det vi ikke kender.

Der er god grund til at være stolt af Danmark – stadigvæk og af mange årsager.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden