Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
MIE BRINKMANN (arkiv)
Foto: MIE BRINKMANN (arkiv)

uddannelse. For mange af de unge vil en fleksibel ungdomsuddannelse være et godt tilbud, hvis den vel at mærke bliver sat rigtigt sammen, skriver Niels Glahn.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Der er behov for alternativer til erhvervsuddannelserne

Vi har ikke råd til vente på, at en erhvervsskolereform kaster resultater af sig.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Så er regeringen og oppositionen i arbejdstøjet igen.

Et af de store dyr i åbenbaringen af efterårets arbejdsprogram er varslingen af en stor erhvervsuddannelsesreform.

Og fra politikerne kommer der bud på, hvordan vi får brudt den onde cirkel, som erhvervsuddannelserne har befundet sig i de sidste mange år.

Et af buddene er adgangskrav. Det er ikke utænkeligt, at det på længere sigt vil kunne forbedre erhvervsuddannelserne.

Akut vil det dog betyde, at en stor gruppe unge gøres uddannelsesmæssigt hjemløse. Hvad er deres alternativ?

Over 20 pct. af de unge står i dag uden en ungdomsuddannelse, og vi har ikke råd til vente på, at en erhvervsskolereform kaster resultater af sig.

Noget af det første, regeringen ville indføre var den såkaldte fleksuddannelse. Den har vi dog ikke set meget til endnu

LÆS ARTIKEL

Mange af de unge, der i dag står uden en uddannelse, bliver aktiveret i kommunale projekter.

Mange har været rundt om en erhvervsuddannelse og er faldet fra – måske flere gange.

Nogle af dem mangler grundlæggende færdigheder i dansk og regning, andre har mistet motivationen, og andre igen har været udsat for svigt gennem hele opvæksten. Mange har været gennem kortvarige forløb uden effekt.

Noget af det første, regeringen ville indføre, var den såkaldte fleksuddannelse. Den har vi dog ikke set meget til endnu.

ELEVFORMAND

Selv om regeringspartierne allerede i 2009 fremsatte et beslutningsforslag om sådan en uddannelse, er der intet sket. Men nu skulle den komme.

For mange af de unge vil en fleksibel ungdomsuddannelse være et godt tilbud, hvis den vel at mærke bliver sat rigtigt sammen. Hvad vil det så sige?

• Den skal være statsfinansieret. Denne gruppe unge må have samme ret til finansiering af et opkvalificerende og afklarende uddannelsestilbud som alle andre, ligesom de må have ret til statslig uddannelsesstøtte under forløbet. De bør ikke være afhængige af den enkelte kommunes økonomi.

• Tilbuddet skal være individuelt, fordi disse unge er forskellige. Lige fra motiverende, afklarende forløb til hardcore fagligt kvalificerende tilbud. Der skal være mulighed for at sammensætte et flerårigt forløb med elementer fra forskellige skoleformer.

• Ungdommens Uddannelsesvejledning bør tage hånd om fleksuddannelsen. De kender de unge, og de kender de forskellige muligheder, der allerede findes, og som kan sammensættes til den enkeltes bedste.

• Byg en fleksuddannelse op omkring eksisterende tilbud – lige fra folkehøjskoler, ungdomsskoler, produktionsskoler, daghøjskoler, frie fagskoler, AMU til VUC m.v. Denne vifte er god og bred. Vi har erfaringer, gode resultater og hver vores styrkesider, som kan indgå i et fleksibelt tilbud med udgangspunkt i den enkelte.

Bliver den derimod sat forkert sammen, vil en meget stor gruppe unge fortsat være uddannelsesmæssigt hjemløse. Det kan vi ikke være bekendt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden