Omtalt. »Ikke mindst højrefløjen har de seneste dage grebet mine kommentarer ud af den blå luft. Det ændrer dog ikke på, at kampen modislamismen er afgørende for fremtidens Danmark«, skriver Ahmed Akkari.
Foto: JOACHIM ADRIAN (arkiv)

Omtalt. »Ikke mindst højrefløjen har de seneste dage grebet mine kommentarer ud af den blå luft. Det ændrer dog ikke på, at kampen modislamismen er afgørende for fremtidens Danmark«, skriver Ahmed Akkari.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Ahmed Akkari: Højrefløjen skal ikke udnytte mig

Mange har tolket min kamp mod islamismen som et angreb på islam. De kunne ikke tage mere fejl, skriver Ahmed Akkari.

Debatindlæg

Jeg har i de seneste dage fået mange henvendelser fra medier.

Flere har i den forbindelse spurgt mig, hvad min holdning er til forskellen mellem islam og islamisme, og er der overhovedet en forskel?

Mit svar er ganske simpelt: Islam kan tolkes på mange måder og er derfor forenelig med demokratiet.

Islamismen derimod ligger under for et tankesæt, der ikke kan forenes med demokratiet. Islamismen kræver med andre ord monopol på sandheden.

Hvis tro bliver set som noget, der kan tolkes og formuleres personligt, er der råderum til at deltage i de demokratiske processer.

Islamismens tolkning accepterer ikke grupper som homoseksuelle og ateister. Men i mine øjne må accepten af disse som

mennesker gå forud for enhver anden betragtning

Islamismen opfatter religionen islam som en størrelse, der ikke kan diskuteres, men som bygger på færdige sandheder.

Er det svar nok?

Grunden til, at jeg spørger så direkte, er, at mange har tolket min kamp mod islamismen som et udtryk for eller angreb på islam som religion eller retten til at vælge religionen i det frie valgs ånd. De kunne ikke tage mere fejl.

LÆS ARTIKEL

Ikke mindst har højrefløjen de seneste dage grebet mine kommentarer ud af den blå luft og brugt dem i en politisk sammenhæng.

Jeg er sikker på, at højrefløjen fortsat flittigt og bevidst vil misfortolke min kritik af islamismen som en kritik af islam. Højrefløjen skal ikke udnytte mig til sin egen fordel.

Selv om jeg har udtalt, at jeg godt kan forstå, hvorfor Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti har de synspunkter, de nu engang har, er det ikke det samme, som at jeg er enig med dem. Tværtimod.

Lad mig derfor uddybe, hvor jeg ser forskellen mellem islam og islamisme.

Islam som religion kan forenes med demokrati, hvis det personlige valg og fravalg forbliver muligt.

En muslim kan være demokrat, hvis han formår at slippe ud af islamismens udbredte monopol på tolkning. Dette er den vigtigste fremadrettede kamp for muslimer i Vesten.

Men det kræver en forståelse for muligheden for frit at kunne definere egen tro og grænser.

Et eksempel kunne være islamisternes modstand mod kultur – ikke kun den provokerende slags – men mainstreamkunst, -musik, og -underholdningsprogrammer, som de opsætter restriktioner og forbud imod.

Danske muslimer skal ikke finde sig i at lægge bånd på samfundets kreative udtryk, men tværtimod være aktive deltagere og bidrage hertil.

I islamismens sort-hvide verden er der ikke plads til religiøs satire, ballet og dansescener for piger eller muligheden for at afbilde et menneske nøgent.

Enhver skal kunne vælge frit at møde verden gennem udtryk af enhver art uden at lade sig binde af disse tolkningsrammer. Jeg har selv abonneret på denne verdensopfattelse en gang. I dag er jeg heldigvis fri for den.

LÆS MERE

Islamismen har det problem, at dens tilhængere ud fra de ortodokse dogmer og fastlagte såkaldte sandheder ikke kan tillade sig at acceptere forskellighed og fællesskab i en demokratisk forstand.

Et demokratisk værdigrundlag er ikke på noget tidspunkt i krig med religion, så længe den ikke bliver brugt politisk eller ideologisk. Som et andet eksempel kan vi tage medborgerskab.

I det danske samfund er det borgeren som person, der står over for en række rettigheder og pligter. En skinhead, en muslim, en hindu og en ateist vil alle som udgangspunkt være lige borgere i Danmark.

Islamisterne ser dem ikke som borgere og afviser deres personlige valg. Derfor er islamismen farlig.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ved at skrive sig ind i den enkeltes sind med totalitære ’sandheder’ formår islamismen at fastholde folk og derefter gradvis at nå ind til deres bevidsthed med den særlige radikale tolkning, som den repræsenterer.

At mange muslimer ikke opponerer mod islamismen, skyldes en manglende evne til at skelne forståelsen af den enkeltes tro og islamismens indoktrinering.

Det er på grund af ensretning og manipulation, at muslimer bredt optager islamismens syn og metode i troen på, at det er troens sande forståelse.

Jeg kender unge muslimer, der går til fester, og piger, som klæder sig pænt efter eget valg til et bryllup.

Disse ser ikke et problem i deres forhold til deres tro, før islamismen begynder at påvirke dem med ordrer og forbud om måden at klæde sig eller feste på.

Påvirkningen af dem i den situation sker ved at prædike frygt for, at de ikke er velset i Guds øjne, og at de ikke lever som ’ordentlige muslimer’.

Muslimer bør kunne acceptere, at alt er til debat uden at føle sig ramt på deres overbevisning

Det er her, de moderate muslimer må konkurrere med islamisterne om fortolkningerne af religionen og trække den i en mere fornuftig retning.

Man skal kunne leve så frit som muligt med sin tro uden at blive indoktrineret af en bestemt tolkning. Kun heri er rummeligheden tilstrækkelig til at møde verden uden fordomme og dogmer.

LÆS MERE

Islamismen har en regel om, at hvis du afviser én religiøs lov eller dele af den, har du afvist hele regionen.

Jeg forestiller mig, at der er mulighed for at se grundlæggende anderledes på dette og dermed frigøre individet fra islamisternes ensretning. Et eksempel på dette er forholdet til minoriteter.

Islamismens tolkning accepterer ikke grupper som homoseksuelle og ateister. Men i mine øjne må accepten af disse som mennesker gå forud for enhver anden betragtning.

Menneskets basale rettigheder bør ikke tilsidesættes med en religiøs lov om, at noget er forkert. De skal være sikret til enhver tid. Også hvis religionen ser forkert på det.

LÆS DEBATINDLÆG

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Derudover bør muslimer kunne acceptere, at alt er til debat uden at føle sig ramt på deres overbevisning.

Islamismen sætter nogle faste rammer for, hvad en muslim skal udøve af ritualer og hvordan. Man skal bede så og så mange gange og på bestemte måder og med bestemte regler.

Man skal faste efter bestemte mål og regler. Og man skal gå klædt efter bestemte mål og regler. Heri ligger tolkninger af religiøs lov, som en muslim skal kunne forholde sig til personligt og frit.

Dette kan kun ske ved en velfunderet frigørelse fra islamismens ensretning, og det bliver et af mine arbejdsområder fremadrettet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce