Debattør. Rosa Lund er Enhedslistens uddannelsesordfører.
Foto: JENS DRESLING

Debattør. Rosa Lund er Enhedslistens uddannelsesordfører.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Elitært SU-udspil er en lussing til de ressourcesvage unge

SU-reformen vil skabe store skel i uddannelsessystemet.

Debatindlæg

Den konservative SU-ordfører, Vivi Kier, sagde det ærligt, da SU-forliget var indgået:

»Jeg synes, det er o.k. at belønne eliten i det her land, og det gør vi med den her reform«.

Og det må man give dem, regeringen, Dansk Folkeparti og den borgerlige opposition belønner i stor stil eliten med deres SU-reform.

Jeg havde forventet det af de borgerlige partier.

Men at regeringen og Dansk Folkeparti, som er gået til valg på det modsatte, medvirker til besparelser på SU’en, kun for at eliten kan få bonusudbetalinger og arbejde mere ved siden af studiet – mens partierne følger udviklingen på EU-området og drikker billige Cola Zero – pardon my French, men der tog de sgu røven på os.

Det værste er ikke DF’s kovending, det cirkustrick er set mange gange før.

Det er heller ikke, fordi det går mig på, at regeringspartierne skaber uorden i vores letforståelige venstre-højre-skala, det har jeg efterhånden vænnet mig til.

Nej det værste er, at den her SU-reform på et splitsekund gør op med mange års fokus på lige uddannelsesmuligheder.

SU-systemet er gradvist blevet ændret, så vi hele tiden gav flere mennesker bedre mulighed for at få en uddannelse.

Reformen skaber en markant afstand mellem de ressourcestærke og de ressourcesvage og minder om et gammeldags uddannelsessystem, hvor nogen altid straffes

Jeg ved godt, at det trods store vinduer og en flot udsigt kan være vanskeligt at se virkeligheden inde fra Christiansborg – men der findes stadig rigtig mange unge mennesker, som ikke er vokset op med Montana-reoler proppet med encyklopædier, som kæmper for at finde vej gennem uddannelsessystemet.

Det er stadig sådan, at det er akademikernes børn, der får de længste uddannelser.

66 procent af de universitetsstuderende har forældre med videregående uddannelse, mens kun 5 procent af dem har forældre med grundskole som højeste uddannelse.

Det er også akademikernes børn, der har det laveste frafald, 20 procent af de universitetsstuderende, hvis forældre har en videregående uddannelse, falder fra uddannelse efter fire år, hvor det gælder 36 procent af de studerende, hvis forældre har grundskoleuddannelse som længste uddannelse.

Man kan vist roligt konstatere, at børn fra ikkeboglige hjem har svært ved at nå samme uddannelsesniveau som børn fra uddannelsesvante hjem. Det kan vi ikke løse med SU alene, men det er et vigtigt skridt på vejen.

Regeringen og DF holder fast i den elitære 1,08-regel, der betyder, at de hurtige studenter skubbes forrest i uddannelseskøen på bekostning af de studenter, der ikke er afklarede om deres uddannelsesvalg, dem, som bare er skoletrætte, og dem, der har svært ved uddannelse.

Og ikke nok med det, samtidig indføres nye regler om, at de unge, der har behov for mere end to års pause, kun kan få SU til normeret tid, om, at man ryger ud, hvis man af den ene eller anden årsag bliver mere end 6 måneder forsinket.

Samtidig indføres en bonus for de studerende, der gennemfører uddannelserne hurtigere end på normeret tid.

Der skal ikke mange elitestuderende til at regne ud, at den gruppe unge, der har det sværest, nu vil få det endnu sværere. Reformen skaber en markant afstand mellem de ressourcestærke og de ressourcesvage og minder om et gammeldags uddannelsessystem, hvor nogen altid straffes.

For de studerende, der kan – de ressourcestærke – er reformen rigtig god. De får både ganget deres snit og bonus, hvis de er hurtige.

Politik handler om prioritering, og det har bestemt en pris at prioritere eliten.

Der findes stadig rigtig mange unge mennesker, som ikke er vokset op med Montana-reoler proppet med encyklopædier, som kæmper for at finde vej gennem uddannelsessystemet

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er de hjemmeboende elever og studerende, der betaler for reformen. Fremover skal de leve af 839 kroner om måneden. Det kommer der ikke mange jurabøger, lommeregnere eller meget husleje ud af.

Målsætningen om et højere uddannelsesniveau, som alle deler, kræver, at vi ikke bare løfter eliten, men også de børn, der kommer fra ikke-uddannelsesvante hjem. Her slår regeringens reform alvorligt fejl.

De ressourcestærke prioriteres på bekostning af dem med færrest ressourcer. Jeg er ikke i tvivl om, at det vil komme til at skabe endnu større ulighed, og at det dermed bliver sværere at hæve uddannelsesniveauet.

Der er ikke noget galt i at give gode betingelser til ressourcestærke studerende. Men det skal ikke ske på bekostning af de ressourcesvage.

Hvordan regeringen og Dansk Folkeparti kan bilde sig selv ind, at det er en reform, der gavner elever og studerende og samfundet, er svært at forstå. For det er en SU-reform, der, som Konservative siger, belønner eliten.

Det er en syngende lussing til dem, der har mindst.

Og det vil, uden tvivl, få katastrofale konsekvenser for uddannelsessystemet og for samfundet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

Forsiden

Annonce