reform. Finansministeriet til at fremlægge deres beregninger og redegøre for, hvordan kompetencedannelsen ved studiejob, praktik og frivilligt arbejde indgår i beregningsmodellerne. Svaret er formentlig, at disse kompetencer slet ikke indgår i beregningerne, skriver fem studerende om universitetsreform.
Foto: MATHIAS CHRISTENSEN (arkiv)

reform. Finansministeriet til at fremlægge deres beregninger og redegøre for, hvordan kompetencedannelsen ved studiejob, praktik og frivilligt arbejde indgår i beregningsmodellerne. Svaret er formentlig, at disse kompetencer slet ikke indgår i beregningerne, skriver fem studerende om universitetsreform.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Fremdriftsreformen umyndiggør os studerende

Det bliver en reform uden vindere. Brems den og tillad reel frihed til at strukturere studietiden.

Debatindlæg

Studiefremdriftsreformen.

Dette meget lidt mundrette ord bør få danskerne, og særligt de studerende(!), op af stolen.

Reformen, der blev vedtaget inden sommerferien af regeringen, Venstre og Konservative, medfører nemlig en lang række urimelige krav til studerende, der skal få os hurtigere gennem vores uddannelser.

Reformen vil ganske givet nå sit mål, det vil sige at ekspedere flest mulig studerende igennem universiteterne på rekordtid, men samtidig vil den erodere mulighederne for at udfolde vores potentiale og opnå netop de kvalifikationer, som efterspørges på arbejdsmarkedet.

Reformen indeholder et krav om, at studerende skal tvangstilmeldes undervisning og eksamen svarende til 60 ECTS point pr. år (normeret tid).

LÆRERNE OG DE STUDERENDE

Derudover barsler Københavns Universitet med en hævning af studieaktivitetskravet til 45 ECTS. Dumper man 15 ECTS point på et år, skubbes uddannelsen ikke med disse 15 point, men tillægges det efterfølgende års fuldtidsstudie.

I givet fald skal den studerende altså læse mere, end hvad et års studie er normeret til. Endvidere planlægger Københavns Universitet at afskaffe muligheden for orlov på kandidatuddannelserne.

Studiefremdriftsreformen er et tab for den enkelte studerende, for universiteterne og for samfundet

Selv om orlov på kandidatuddannelsen ikke koster statskassen en bøjet femøre i SU.

Hvis de studerende ikke efterlever kravene, kan de se frem til ekspedition ud gennem universitetets port.

Kravene kommer til at betyde, at mulighederne for at tage studiejobs, deltage i studierelevant frivilligt arbejde og praktik, som for langt de fleste studerende er en fundamental del af deres studie, forværres dramatisk.

LÆS ARTIKEL

Studiefremdriftsreformen er et tab for den enkelte studerende, for universiteterne og for samfundet.

Reformen rammer først og fremmest de studerende.

Man skulle efterhånden tro, at det var gået op for politikerne, at man ikke får dygtige studerende ved at bure os inde bag universitetets mure i 5 år.

Vi studerende er ikke dovne. Vi drømmer ikke om at ligge på sofaen eller udnytte systemet. Vi forsøger konstant at øge vores kompetencer ved at lade teorien møde praksis.

Denne reform er endnu et eksempel på den perverterede styringslogik, der driver den danske uddannelsessektor, og dikterer, at vi skal leve op til arbitrære OECD-mål

Vi rejser ud i verden og sikrer Danmark en plads i globaliseringen. Vi udfører arbejde, som får det danske samfunds hjul til at rulle.

REDAKTØR

Alt dette står vi til at miste. Kun ved at tillade studerende et vist spillerum i tilrettelæggelsen af deres uddannelse får vi dygtige og motiverede samfundsborgere.

Skær bare i SU’en, men tillad os i det mindste reel frihed til selv at strukturere vores studietid til alles bedste.

Universitetet er en anden af reformens tabere.

LÆS ARTIKEL

Prorektor ved Københavns Universitet, Lykke Friis, opfordrer i en intern mail af 14. november alle studerende til at tilmelde sig undervisning som normeret, allerede inden reformen træder i kraft, hvis ikke man vil risikere senere at skulle studere mere end fuld tid, når reformen får sin virkning.

Denne form for slet skjult magtudøvelse tjener kun til at skabe umotiverede studerende og en polariseret kultur på universiteterne, i stedet for at stimulere et stærkt fagligt og kreativt studiemiljø.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Universitetsledelsen og de studerende burde stå sammen.

I stedet vælger man i stigende grad at drive Københavns Universitet som en gigantisk uddannelseskoncern, hvilket i sidste ende vil skade universitetet selv.

Den allerstørste taber ved studiefremdriftsreformen er dog det danske samfund.

Argumenterne for reformen og dens implementering på KU er, at det vil styrke samfundsøkonomien, hvis de studerende kommer hurtigere gennem deres uddannelser (gennemsnitligt 4,3 måneder i år 2020).

Denne reform er endnu et eksempel på den perverterede styringslogik og nødvendighedsargumentation, der driver den danske uddannelsessektor, og dikterer, at vi skal leve op til arbitrære OECD-mål.

Hvor ligger den selvstændige værdi i, at vi får flere personer, der kan underskrive sig cand.et-eller-andet?

Kom frem i lyset, lyder vores opfordring.

Lad os nu opbygge vores uddannelsessystem, så vi faktisk kan realisere den vækst, som alle er så forhippede på.

Hvem der vinder på reformen, vil ingen svare på, hvilket afspejler det paradoksale forhold, at ingen vil tage ejerskab til reformen

Vi opfordrer Finansministeriet til at fremlægge deres beregninger og redegøre for, hvordan kompetencedannelsen ved studiejob, praktik og frivilligt arbejde indgår i beregningsmodellerne. Svaret er formentlig, at disse kompetencer slet ikke indgår i beregningerne.

Hvem der vinder på reformen, vil ingen svare på, hvilket afspejler det paradoksale forhold, at ingen vil tage ejerskab til reformen.

Regeringen sætter målene, men kan ikke ansvarliggøres for den konkrete implementering af reformen. Ansvaret herfor ligger hos Københavns Universitet.

Lykke Friis smider bolden tilbage og henviser i sin mail til Folketinget, der har vedtaget reformen.

I første omgang kom kravet til reformen fra en skrantende samfundsøkonomi. Men hvordan drager man en samfundsøkonomi til ansvar?

Ansvaret for reformen placeres alle steder - og dermed ingen steder.

Studiefremdriftsreformen blev vedtaget i ly af SU-reformen og hastebehandlet uden ordentlig tid til høringer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS ARTIKEL

Politikerne bør vise, at de tør tage debatten i stedet for at lukke ned for demokratiet og knægte de studerende, som skal være med til at bære den danske samfundsøkonomi fremover.

KU bør værne om den studiekultur, som man har opbygget igennem flere hundrede år, i stedet for at lægge sig fladt ned for central styring. Kun gennem en fri uddannelsesstruktur kan vi sikre dygtige studerende til gavn for Danmark.

Brems reformen!

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

Forsiden

Annonce