Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: MATHIAS CHRISTENSEN(arkiv)
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Universitetet skal ikke være en pølsefabrik

Med 'fremdriftsreform', får vi produktive læreanstalter, men det kan blive på bekostning af kvaliteten.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er det godt for samfundet, at de universitetsstuderende bliver færdige så hurtigt som muligt, eller i hvert fald på normeret tid?

Det er et spørgsmål, der er meget aktuelt i forbindelse med den såkaldte studiefremdriftsreform, hvor det fra efterårssemesteret 2014 bliver obligatorisk for de studerende at følge studieplanen og melde sig til eksaminer svarende til 30 ects-point per semester.

Kommer de studerende mere end et halvt år bagud i forhold til planen, mister de retten til SU og risikerer at blive ’udskrevet’ fra studiet, altså smidt ud.

Dertil kommer, at universiteterne har et væsentligt incitament til at få så mange igennem så hurtigt som muligt, da de belønnes med en ’færdiggørelsesbonus’, som udgør betydelige millionbeløb.

Det er klart, at de studerende først og fremmest skal bruge deres studietid på at studere og dygtiggøre sig. Det er givetvis også rigtigt, at der på nogle områder og for nogle studerende er behov for et højere aktivitetsniveau og mere, ja, fremdrift.

Samfundet har brug for, at der kommer nogle kandidater ud fra universiteterne, der kan komme i arbejde, betale skat og ikke bare bruge samfundets penge på at ’nørkle rundt’ på et studie, der ikke rigtig bliver til noget.

Men går man ikke lidt for vidt her? Er det måske ikke sådan, at mange af de studerende, der er lidt længere om deres studie end normeret, netop er nogle dem, der faktisk er blevet grebet af stoffet, fordyber sig eller gør deres profil bredere eller måske mere international?

Og er det ikke netop dem, der senere gør fine karrierer og fastholder Danmarks position som et videnssamfund med en meget dygtig arbejdsstyrke.

Da jeg for nylig lavede en – helt uvidenskabelig – undersøgelse blandt medlemmerne af TDC’s øverste ledergruppe med en videregående uddannelse (i alt 44 ledere), viste det sig, at hele 66 pct. har været længere om deres studie, end det var normeret til.

Men relevant studiejob, erfaring fra studier i udlandet eller fordybelse i udvalgte emner vil i rigtig mange tilfælde tælle på plussiden

De har vel helt objektivt en rimelig grad af succes i deres karrierer og bidrager alle betydeligt til den danske statskasse.

Man kan samtidig i Berlingske i søndags læse, at en række af de såkaldte stjerneforskere advarer imod at presse de studerende for hurtigt igennem, for det er dyb viden og kompetencer, det danske samfund skal leve af.

Når virksomhederne rekrutterer nye kandidater – ikke mindst i en tid med stor arbejdsløshed blandt nyuddannede – er der også en klar tendens til, at de, der skiller sig positivt ud ved at have noget ekstra på cv’et, lettere får et job.

Det ekstra skal selvfølgelig være relevant – og er man f.eks. fem år om at skrive sit speciale, vil det sjældent være en fordel.

Men relevant studiejob, erfaring fra studier i udlandet eller fordybelse i udvalgte emner vil i rigtig mange tilfælde tælle på plussiden, mens et ekstra år eller to inden eksamen næppe vil tælle negativt hos mange arbejdsgivere.

Når vi presser de studerende hurtigere igennem studierne, får samfundet nok nogle gevinster i form af mere produktive læreanstalter, men den gevinst kan også blive på bekostning af kvaliteten.

Min påstand er, at vi ved at presse de studerende hurtigst muligt igennem og belønne universiteterne for at producere hurtige frem for dygtige kandidater får mindre af de kompetencer og den viden, som vi har brug for.

Til gengæld vil vi få mere ensretning og ’pølsefabrik’, og det kan hverken de studerende, de virksomheder, der skal ansætte dem, eller i sidste ende det danske samfund være bedst tjent med.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden