Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
MATHIAS CHRISTENSEN (arkiv)
Foto: MATHIAS CHRISTENSEN (arkiv)

reform. Regeringen må prioritere tid til fordybelse i uddannelserne fremfor styring via excelark, som udregner, hvordan vi unge kommer til at glide endnu hurtigere henover isen, skriver Philip Dimsits Lerer.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Sæt bare farten lidt ned

Hvorfor haster det sådan med at få de unge gennem uddannelsessystemet?

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det seneste år har i høj grad stået i uddannelsernes tegn: Vi har set en folkeskolereform, en upopulær SU-reform, en reform af læreruddannelsen og senest en reform af erhvervsskolerne.

Der er ingen tvivl om, at for regeringen og folketinget har kvalitet i uddannelsessystemet haft stor betydning.

Men spørgsmålet er imidlertid, om politikernes definition på kvalitet er løsningen.

Studiefremdriftsreformen, som blev vedtaget af alle partier undtagen Enhedslisten i foråret, er et opgør med den måde, vi i Danmark altid har tænkt uddannelse på.

KÆRE MEDSTUDERENDE

Reformen tillader ikke et perspektiv, hvor kvalitet og fordybelse er i centrum.

Nok er fremdriftreformen en konsekvens af en SU-reform, som gjorde det sværere at gennemføre en uddannelse.

Men i en tid med rekordhøj dimittendledighed, og i en tid, hvor akademikere stjæler job fra hinanden, virker det da ugennemtænkt at presse de studerende hurtigere igennem systemet.

Med fremdriftreformen sikrer regeringen sig, at vi om få år kan stille os selv spørgsmålet: Hvad er det egentlig, vi kan

Konsekvensen af denne musejagt vil være en svækket faglighed, arbejdsløse akademikere og en generation af unge mennesker, der aldrig har lært at integrere teori og praksis.

VEJLEDERE

Kvalitetetsbegebet i uddannelserne bliver erstattet af en hast efter at få sit eksamensbevis.

En uddannelsesregering, kalder de sig ironisk nok. Trods tilbagetrukne besparelser på uddannelse i den seneste finanslov og glimrende elementer i både folkeskole- og erhvervsskolereformen hopper kæden af med fremdriftsreformen.

Forleden offentliggjorde Undervisningsministeriet de seneste Pisa-tal, som viste, at danske skoleelever klarer sig ligeså godt eller lidt bedre end udlandet. Det vigtige budskab i undersøgelsen er, at der er fokus på faglighed.

REDAKTØR

Med folkeskolereformen investeres der netop i undervisning med blandt andet kompetenceløft af lærere og pædagoger i folkeskolen.

Og med et solidt fundament, som vores folkeskole tilbyder, hvorfor så kaste det hele på gulvet? Med fremdriftreformen sikrer regeringen sig, at vi om få år kan stille os selv spørgsmålet: Hvad er det egentlig, vi kan?

Hvad er ræsonnementet i at skulle hurtigere igennem uddannelsessystemet, når færdiguddannede sendes ud i arbejdsløshed?

Hvad er ræsonnementet i at få unge mennesker på overførelsesindkomster i stedet for på uddannelse? Ikke engang et eventuelt økonomisk incitament holder vand, denne løsning er markant dyrere.

Spørgsmålet er i sidste ende, om vi i Danmark er interesseret i at få en gruppe middelmådige akademikere, eller om vi ønsker en gruppe akademikere, der er fagligt kompetente, og som kan bidrage til samfundet.

Regeringen må prioritere tid til fordybelse i uddannelserne fremfor styring via excelark, som udregner, hvordan vi unge kommer til at glide endnu hurtigere henover isen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden