Der hersker mange myter om studerende. At vi er dovne. At vi nasser. At vi ikke har nogen virkelighedsfornemmelse. Og at vi slet ikke er økonomisk trængte.
Forestillingen om den dovne studerende er mejslet så dybt ind i vores bevidsthed efter tiåret med VKO-regeringen, at den dukker op som argument nummer 1, når den radikale uddannelsesminister nu varsler SU-reform. Men det er en vrangforestilling. Jeg må ofte stå på mål for myten ved familiesammenkomster ude i Den Rådne Banan, hvor jeg kommer fra. »Læser du stadigvæk?« – med vantro øjne fra min 75-årige tante, som har været husmor mere eller mindre siden 7. klasse.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
