frisind. Torben Steno er journalist, forfatter, radiovært og multiprovokatør, og han mener, at de offentlige problemfindere især er stukket helt af på ligestillingsområdet. Tegning: ANNE-MARIE STEEN PETERSEN

frisind. Torben Steno er journalist, forfatter, radiovært og multiprovokatør, og han mener, at de offentlige problemfindere især er stukket helt af på ligestillingsområdet. Tegning: ANNE-MARIE STEEN PETERSEN

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Torben Steno: Værtshuset er det mest frisindede sted i hele Danmark

Den offentlige sektor er gået grassat i problemformulering, hvilket ligestillingsdebatten illustrerer, siger forfatteren Torben Steno.

Debatindlæg

Set gennem Torben Stenos øjne vrimler samfundsdebatten med paradokser, modsætninger og meningsløsheder.

Politikere og embedsmænd opfinder problemer for at virke ’handlekraftige’ og ’løsningsorienterede’. Men hvad nu, hvis det bedste er at gøre ingenting og lade tingene ordene sig af sig selv?

Eller endnu værre: Hvad nu, hvis problemfinderne ikke kan se problemerne for bare problemer? Og dermed overser vigtige ting, fordi de koncentrerer sig om det uvæsentlige?

Tag nu for eksempel ligestillingsdebatten. De, der vil lave regler og påbud for fremme af ligestilling i Danmark, bør tage fat om et ægte ligestillingsproblem, mener Steno: de kvindeundertrykkende elementer af islam.

Som han ser det, er det meningsløst og hyklerisk, hvis man på den ene side vil screene for, at kvinder i ressourcestærke lande som Danmark og Sverige får samme forhold som deres ressourcestærke mænd, men at man på den anden side viger tilbage for at tage fat om ulige forhold mellem muslimske mænd og kvinder.

»Det er altså et paradoks, at man i Sverige har den dybeste respekt for den muslimske kultur, som jo også indeholder æresdrab og alt muligt andet kvindeundertrykkende, samtidig med at man har nogle statsfeminister, der sidder og stempler film efter, hvorvidt der er kvinder, der taler sammen på den rigtige måde. Hvorfor forlanger de samme mennesker ikke, at samtlige islamiske mænd vises ud af Sverige? Det er en mærkelig form for rummelighed«,

»Man må finde ud af, hvad man vil lave regler og lovgivning om. De steder, hvor der er reelle problemer, skal man gøre det. Men man skal ikke sidde og opfinde problemerne for at lave regler«.

Torben Steno er journalist, forfatter, radiovært og multiprovokatør, og han mener, at de offentlige problemfindere især er stukket helt af på ligestillingsområdet – senest da Socialdemokraternes ligestillingsordfører, Rasmus Horn Langhoff, foreslog, at man skulle screene undervisningsmateriale for kønsstereotyper:

»Det er jo meget sødt og venligt, at man gerne vil gøre noget ved ligestilling. Men at man, som Rasmus Horn Langhoff har foreslået, skal have nogle kommissærer til at sidde og læse undervisningsmateriale igennem … altså. Frisind er jo, at man har tillid til, at folk godt kan tænke selv«.

Kan man ikke være frisindet, selv om man vil sætte grænser?

»Det ved jeg ikke. Men det dummeste, jeg nogensinde har hørt, er den her idé om at udvikle en homoinkluderende islamisk retning oppe på kommunekontoret (Anna Mee Allerslev er med i en støttekomite for en stormoske i København, red.). Det er for dumt. Der findes 58 forskellige retninger inden for islam. Men så skal det så være kommunen, der overtrumfer dem alle sammen … hvis man går ind for en kommunal homoinkluderende islam, er der nok at gå i gang med!«.

Uffe Ellemann-Jensen, som også er med i støttekomiteen, begrunder det jo bl.a. med, at det er en del af et kristent menneskesyn, at man inkluderer minoriteter …

»Det er jeg også enig i! Problemet er, når man begynder at belære andre. Når man snakker om, at København skal have en moske, fordi den er en storby, er det lige så absurd som at høre Rasmus Jarlov sige, at så må minareterne ikke være for høje … altså det er jo håbløst. Muslimerne må have lov til at lave et klubhus ligesom alle mulige andre. Jeg kan slet ikke se problemet. Jo, hvis der var nogen, der ville indskrænke deres rettigheder … men det står enhver frit for. Også hvis man tror på aser. Hvis man er asetroende og gerne vil bygge et klubhus, må man gerne det«.

Hvad er ægte frisind?

»Det er noget med, at man lader være med at have automatreaktioner på alting. Det sindssyge, er, at en intellektuel minoritet sætter dagsordnen for, hvad man kan, og hvad man ikke kan. At man ønsker at screene for kønsstereotyper i undervisningsmateriale eller deklarerer film, hvor der ikke er scener, hvor to kvinder taler sammen om andet end noget bestemt. Det er udtryk for en dekadence, at man har tid til at sidde og udvikle redskaber til sådan noget fuldstændig uvæsentligt vanvid«, siger Torben Steno.

Jeg går ind for fuldstændig uhæmmet ytringsfrihed

Politiken møder ham på et af de få steder, hvor frisindet efter Torben Stenos mening florerer i det danske samfund – et værtshus.

Det er på værtshuse, at folk har lov til at være sig selv. Det er her, at samtaler kan foregå uforstyrret af konformitetens kvælertag eller uden om problemfinderne:

»Det velfærdssamfund, som vi alle går ind for, er en smuk drøm, der blev til virkelighed og nu er blevet til et mareridt. Vi har skabt et proletariat af folk, der er blevet omsorgsforgiftet. Når det ikke lige kører snorlige for et menneske, bliver de, lige så snart de har mødt systemet, bedt om at komme til samtaler, hvorefter de bliver sat på kurser … Man har skabt en kultur, hvor man siger: ’Jeg kan ikke noget’ – og så går man på kommunen. Det er uselvstændigt. Det har da aldrig været meningen. Den offentlige sektor har en tendens til hele tiden at gøre noget, og det betyder, at den offentlige sektor bliver større og større, fordi den selv opfinder problemer, den skal tage sig af. Jeg kan næsten ikke holde det ud«.

Et godt eksempel på, hvad ægte frisind er, finder Torben Steno i Jørgen Schleimanns gamle tilføjelse til Jyllands-Postens kolofon: Frisind er andet og mere end frisind blandt ligesindede:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det sindssyge, er, at en intellektuel minoritet sætter dagsordnen for, hvad man kan, og hvad man ikke kan

»Det definerer det godt. For det holder en sund og dynamisk diskussion i gang. Ham digteren Yahya Hassans himmelflugt har betydet mere end 20 års dialogmøder. Fordi først nu kan man komme ind i substansen og snakke om, hvad problemet er. Det er bl.a., fordi den avis, du arbejder på, ikke har anerkendt problemet. De der behjertede forsøg fra institutioner … Det er imod frisindets natur at nedsætte et udvalg. Jeg er træt ordet dialog, fordi det er et tomt plusord, der betyder, at nogen siger noget, men at man ikke foretager sig noget som helst. Vi er i dialog, så er det fint. Det er, som om der er nogle krige eller kulturfronter, som man ikke accepterer er der, og så tror man på sådan en gammeldags elevrådskultur om, at så nedsætter vi nogle udvalg, og så diskuterer vi det i ti minutter næste onsdag. Men der sker jo ikke en skid«.

Hvad er det så, der hjælper, efter din mening?

»Det er for eksempel kunsten, for så er det lige pludselig ikke folk på anden hånd, der sidder og diskuterer, hvad der er rigtigt og forkert. Der er så meget holdningsformynderi. Hver gang man ser et problem, tror vi, vi kan løse det ved at nedsætte et ekspertudvalg«.

Men er det ikke gratis kritik? Er udvalg og dialog ikke et udtryk for, at man tager problemer alvorligt og forsøger at diskutere dem på et oplyst grundlag?

»Jo, men den dialog, jeg risikerer at få her (på Skammekrogen på Vesterbro, red.), er mere værd end den, jeg kan få i et konferencelokale. Derfor er det også kedeligt, at man vil lukke alle de steder, hvor frisindet er. ’Psykopaten’ (som natværtshuset Alleenberg på Frederiksberg kaldes, red.) er det mest frisindede sted, jeg kender. Der er plads til alle. Man kan have fantastiske diskussioner på værtshuse, fordi rygere findes i alle aldersklasser og sociale lag, og der får man nogle samtaler, som ikke er formaliserede«.

Hvornår har du senest oplevet det?

»Jamen, jeg har for nylig diskuteret feminisme i en kæmpe debat nede på Snork (en anden bar på Vesterbro, red.), hvor folk grinte og deltog. Det var ikke med ordstyrer. Hvis du formaliserer dine synspunkter, ser det ud, som om de har stærkere forankring, end de i virkeligheden har. Så laver du en undersøgelse, som naturligvis leverer det resultat, der passer ind i dit synspunkt ... og det er den mest dødssyge måde at diskutere på, specielt når det kommer til værdipolitik. At sige, at der ikke er et sammenstød mellem islam og vores kultur, er da for åndssvagt. Det er der da heller ikke nogen, der ikke mener længere«.

Men hvordan angriber man så problemerne?

»Det gør man ved at vente den tid, det tager. Det tager 60-70 år. Det kan man ikke løse med råd og vejledning og konsulenter. Det tror jeg ikke på«.

Man har skabt en kultur, hvor man siger: 'Jeg kan ikke noget' - og så går man på kommunen. Det er uselvstændigt. Det har da aldrig været meningen

Hvad så du gerne man gjorde i stedet? Ingenting?

»Det er i al fald et godt besparelsesforslag til den offentlige sektor«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvor går dine egne grænser for frisind?

»Jeg går ind for fuldstændig uhæmmet ytringsfrihed. Ikke i den forstand, at man skal bruge den. Men man skal da ikke begrænse den. Man skal bare være ordentlige over for hinanden«.

Nogle har talt for, at realitystjernerne er de nye frisindede, fordi de har et liberalt forhold til seksualitet og krop.

»Jamen, det er jo bare dumt. Jeg så et afsnit af ’Kongerne fra Svendborg’. Det eneste, de sagde, var »fisse«. Nøj, hvor var det dumt. Det var dog helt vildt. Men det kender jeg da udmærket fra min barndom i omklædningsrummet«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce