Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Forholdene. Ingen egentlig har gjort sig rigtigt fortjent til Arktis eller har tænkt dybere over, om man egentlig gider eje Arktis. Tegning: Per Marquard Otzen

Forholdene. Ingen egentlig har gjort sig rigtigt fortjent til Arktis eller har tænkt dybere over, om man egentlig gider eje Arktis. Tegning: Per Marquard Otzen

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Grønlandsk folketingsmedlem: Folketinget fører en alt for famlende Arktisdebat

Det virker desværre, som om Arktis er en ejerløs medalje, som partierne ynder at vise frem ved festlige lejligheder.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Torsdag 23. januar mødtes Folketingets partier til den tredje redegørelsesdebat om arktisk samarbejde.

Det var daværende udenrigsminister Villy Søvndal, som i kraft af regeringens øgede fokus på Arktis tog initiativ til den årlige debat, umiddelbart efter valget i 2011.

Redegørelsesdebatten giver mulighed for, at Folketingets partier kan gøre status på Danmarks og Rigsfællesskabets indsats i det arktiske. Her kan hvert parti markere sin interesse for og påpege mangler i engagementet i Arktis. Eller fremkomme med visioner for, hvad Rigsfællesskabets aftryk på den arktiske udvikling og dagsorden skal være.

På trods af dette interessante oplæg konstaterer jeg, at årets redegørelsesdebat var en tam affære.

Stort set ingen danske medlemmer havde spørgsmål, hverken til hinanden eller til udenrigsministeren. Ordførerindlæggene blev liret af et efter et uden nogen overraskelser. Alt var forudsigeligt og sagt før. Bemærkelsesværdigt er det også, at gennem de tre års redegørelsesdebatter har der været skiftende ordførere fra de forskellige partier.

Man efterlades med et indtryk af, at Arktis er en ejerløs medalje, som hvert parti ynder at vise frem ved festlige lejligheder, men som ingen egentlig har gjort sig rigtigt fortjent til, eller har tænkt dybere over, om man egentlig gider eje.

LÆS KRONIK

Måske er det Rigsfællesskabets aktuelle indbyrdes forhold, der skaber dødvandet i den arktiske debat.

På den ene side af Atlanten har vi et selvstyrende Grønland, der lader alt og alle vide, at man helst vil varetage fremvisningen af medaljen på egen hånd.

På den anden side af Atlanten møder vi en postkolonialistisk berøringsangst, hvor den tidligere kolonimagt med sin tidligere bedrevidende adfærd går på æggeskaller på et område, der ikke rigtigt længere er en del af den danske bevidsthed og selvforståelse.

Danmark vender sig i disse år mere og mere mod Europa og mindre og mindre mod Norden og Arktis. I det danske Folketing er Danmark en del af Europa, før Arktis.

Oplevelsen forstærkes af, at vi i Rigsfællesskabet, efter selvstyrets indførelse, endnu ikke har formået at bygge de interne strukturer op, som skal sikre, at hver vores indsats resulterer i en stærkere fælles front i vores del af Nordatlanten. Og måske er en del af forklaringen, at Arktis, så moderne det end fremstår i medierne, bare er for uhåndgribeligt og ikke rigtig fanger overskrifter, hvis der ikke tales om konflikt eller kamp om suverænitet.

Realiteten er, at Arktis fortsat er nogenlunde fredeligt, og de reelle problematikker, der omgærder Arktis, ofte ligger langt fra pressens farvede fremstillinger af ressourceræs og menneskeløse, isklædte vidder.

For eksempel mener jeg, der er et enormt behov for yderligere fokus på folkesundhed, uddannelse og samfundsudvikling i de mange arktiske samfund.

Oplevelsen af den noget famlende redegørelsesdebat bekræftede min bekymring for, at Folketingets arktiske arbejde ikke er koordineret nok og savner substantiel indsigt i aktuelle arktiske problemstillinger.

Der er brug for, at Folketinget med fornyet kraft retter et koordineret fokus på Arktis. Lige nu er der selvfølgelig Grønlandsudvalget og Færøudvalget, mens der både på det udenrigs- og forsvarspolitiske og det nordiske område selvfølgelig også er fokus på arktiske emner. Alle disse udvalg har dog et meget bredt fokus.

Dermed mener jeg, der er en tendens til, at de arktiske emner flyder lidt ud og fylder her og der, på en ikke-koordineret måde.

Rigsfællesskabet har ellers et meget konkret arbejdsredskab, som både regeringer og parlamenter i riget kan forholde sig til og evaluere på, nemlig Arktisk Strategi, som udstikker en lang række mål for årene 2011 til 2020.

Vi bør som opfølgning på Rigsfællesskabets arktiske strategi stille os mere konkrete mål, ligesom vi løbende bør revidere strategien.

LÆS LEDER

Meget er sket, siden strategien blev udarbejdet og offentliggjort i 2011. Dels er der sket en udvikling, siden Arktisk Råd blev etableret i 1996. I 2011 underskrev Rådet sin første bindende aftale. Dels er der sket en udvikling i magtstrukturerne i Arktis i takt med, at både Arktisk Råd og andre fora er rykket længere og længere opad på den politiske dagsorden.

Der er ingen tvivl om, at der har været en vis grad af uvilje imod Grønlands direkte deltagelse i Arktisk Råd.

Kunsten er, at sikre, at det fortsat er de arktiske folk selv, som tager beslutningerne. Arktisk Råd er nødt til at forholde sig til dette emne samlet. Selv om Grønland valgte at boykotte Arktisk Råd i en periode, tog rådet ikke en samlet debat om repræsentation fra Grønland eller andre selvstyrende folk. Ikke åbent, i hvert fald. Det er ikke nok, at det drøftes fra formandskab til formandskab.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS MERE

Rigsfællesskabet bør være den modige part, der sætter spørgsmålet om repræsentation på dagsordenen over for hele rådet.

Under den arktiske redegørelsesdebat var der larmende tavst om dette emne fra de danske partier. Er det, fordi man ikke har en holdning? Det nægter jeg at tro.

Andre emner kunne have været interessante at få en reel debat om.

For eksempel om, hvordan vi sikrer, at levende ressourcer såsom sæl og hval fortsat kan udgøre en fundamental del af arktiske folks fødevarer.

Det internationale pres på udnyttelsen af disse arter, uanset hvor bæredygtig vi kan bevise, udnyttelsen er, og hvor mange gange danske partier og ministre forsikrer os om deres støtte til Grønlands sæl- og hvalfangst, er stadig voksende.

Og som arktisk stat er det vores prærogativ at deltage aktivt i kampen mod mange vestlige landes kulturimperialistiske syn på Grønlands og andre arktiske folks brug af disse ressourcer.

Folketinget besidder ellers i dag formandskabet i den stående komité af arktiske parlamentarikere. Komiteen består af medlemmer fra alle otte arktiske staters parlamenter samt Europaparlamentet.

Det er mig, der er Folketingets repræsentant i komiteen. Folketinget har dermed god mulighed for netop at sætte en dagsorden på den arktiske politiske arena, og jeg vil hermed opfordre kolleger til en løbende dialog om Arktis og Folketingets arbejde i komiteen.

Derudover vil jeg opfordre Folketinget til at se nærmere på, hvordan vi kan få et mere samlet og koordineret fokus på Arktis. Har de danske partier for eksempel deciderede Arktis-ordførere? Det lader ikke til det.

Ordførerskaren under redegørelsesdebatten var noget broget. Grønlandsordførere, forsvarsordførere og ordførere for det nordiske samarbejde gik på talerstolen i flæng.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Folketinget kunne også vælge at have en form for Arktisdelegation, som det norske Stortinget har, så man på den måde får en kvalificeret skare af parlamentarikere, som følger med i det arktiske, deltager i de store arktiskonferencer og holder sig ajourført med den seneste udvikling på de mange arktisrelaterede emner.

Et eller andet må der i hvert fald ske. For det globale fokus på Arktis er det nye sort.

Hvis vi gør tingene rigtigt og fornuftigt, ser Rigsfællesskabets fremtid i Arktis dog ikke sort ud. Det kræver en mere helhjertet indsats i det arktiske fra alle parlamenter i Rigsfællesskabet, inklusive Folketinget.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden