Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Kønsbehåring. Kvinder fjerner hår for deres egen lyst og nydelses skyld, siger Merete Pryds Helle, der mener, at feminister som Moran og Søndergaard med flere taler ned til andre kvinder i den debat.
Foto: MIK ESKESTAD (arkiv)

Kønsbehåring. Kvinder fjerner hår for deres egen lyst og nydelses skyld, siger Merete Pryds Helle, der mener, at feminister som Moran og Søndergaard med flere taler ned til andre kvinder i den debat.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Forfatter: Man kan godt være feminist, selv om kussen er kortklippet

De nye feminister tager fejl, når de postulerer, at kvinder fjerner deres kønshår alene for mandens skyld.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det er virkelig groft, når Sanne Søndergaard sammenligner andre kvinders barberede køn med frosne kyllinger og postulerer, at man er undertrykt, hvis man fjerner sine kønshår«.

Sådan siger forfatter og feminist Merete Pryds Helle, der for nylig skrev et indlæg i Weekendavisen om sagen.

Er en feminist ikke en, der holder på, at vi skal se naturlige ud, Merete Pryds Helle?

Skal indholdet af feminisme nu være kønsbehåring?

»Ligningen med, at jo mere hår du har på kroppen, jo mere frisindet er du, holder simpelthen ikke. Selvfølgelig kan man da være feminist uden kønshår. Jeg fjerner ikke hår for min mands skyld, men for min egen. Jeg føler det som en del af min feministiske bevidsthed at gøre noget for at forhøje min seksuelle nydelse. I mine øje er det ikke patriarkatets magt, men nydelsens magt«.

SANNE SØNDERGAARD

Men det mener andre feminister ikke?

»Feminister som Caitlin Moran og Sanne Søndergaard skal ikke definere, hvad der er rigtig feminisme, især ikke når de taler ned til andre kvinder. En kvindes kønsdele skal aldrig sammenlignes med frosne døde dyr. Det er ikke passende at kalde sig feminist, når man er hånlig over for andre kvinders valg om deres krop«.

Men kan det ikke være negativt, at kvinder følger en mode, som i høj grad er dikteret af pornoindustrien?

»Med det spørgsmål antager du også, at jeg er imod porno. Det er jeg ikke. Jeg hører hele tiden spørgsmål af den karakter, hvor pornoindustrien er negativt ladet. ’Jeg er feminist og jeg er mere seksuel end jer, og jeg ser ned på jer, fordi I fjerner jeres kønshår for at nyde sex’. Det er for langt ude. Da jeg fjernede mine kønshår første gang, følte jeg det som en befrielse«.

Men er der ikke noget om, at feminisme traditionelt står for, at man skal have lov at være, som man er?

»Sidst jeg var til træning, var jeg i bad med 8 kvinder, hvoraf 1 havde kønshår. I dag er der måske 1 ud af 20, som har kønshår. Skulle jeg som feminist så sige, at alle disse kvinder tager fejl? Det er jo at sige: Jeg er feminist, men jeg respekterer ikke andre kvinder. Hvem er det, Sanne Søndergaard solidariserer sig med, når så mange gør det? Det er i hvert fald ikke særlig frisindet ikke at acceptere andre kvinders valg om, hvordan de vælger at se ud. Det er nypuritansk«.

MILLA MØLGAARD

Hvad mener du med nypuritansk?

»Jeg ser de nye feministers angreb som et udtryk for nypuritanisme. For retten til at fjerne kønshår handler jo om sex. Det handler ikke om det æstetiske udtryk. Det er ikke nok bare at se på andre kvinder udefra og konstatere, ’du er undertrykt’. Det er fordomsfuldt. Det handler jo om den seksuelle følelse og alle tankerne indeni. Og de kan godt være frisindede og feministiske, selv om kussen er kortklippet«.

Gælder det også for helt unge piger i folkeskolen og gymnasiet?

»Ja, de forholder sig jo bare til deres seksualitet, når de fjerner hår, og det ser jeg da som en god ting. Desuden gør de fleste det jo, når de har haft deres seksuelle debut, eller når de gerne vil have den«.

I dag er der måske 1 ud af 20, som har kønshår. Skulle jeg som feminist så sige, at alle disse kvinder tager fejl?

SANNE SØNDERGAARD

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Du tror ikke, at de gør det for at leve op til nogle stramme skønhedsidealer og for at være gode nok?

»Jo, de unge piger gør det da, fordi de andre gør det. De gør det, fordi det er moderne. Vi gjorde det ikke, da jeg var ung, fordi det ikke var moderne. Dengang var det pinligt at barbere ben, nu er det pinligt ikke at gøre det. Det er mode, og selvfølgelig følger man tendensen, især når man er ung«.

Er det ikke en farlig tendens, at noget så personligt og intimt skal rettes ind efter en tilfældig mode?

»Jamen, sådan er det jo at være ung. Det er hårdt arbejde at finde sin seksualitet og identitet. Og når der så er feminister, som går ud og siger, ’det er forkert, det I gør’, føler de unge piger sig så set og respekteret? Eller føler de sig set ned på? Jeg tror ikke, man hjælper dem på den måde«.

I mine øje er det ikke patriarkatets magt, men nydelsens magt

Men ville gamle rødstrømper ikke vende sig i graven, hvis de så, hvor lidt kønshår der er tilbage?

»Skal indholdet af feminisme nu være kønsbehåring? I det hele taget handler debatten om kvinder alt for meget om hår. Kan feminisme ikke bare handle om kvindens frie valg. For helt ærligt, så har jeg svært ved at tro, at nogen føler sig presset til at fjerne deres hår«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden