Igen har vi i sidste weekend kunnet iagttage en generelt negativt vinklet mediedebat om inklusion, og igen bygger den på en undersøgelse blandt lærere fulgt af et konkret eksempel på et barn, der ikke i første omgang fik det rette undervisningstilbud.
Problemet med enkeltsagerne er, at de langtfra tegner et dækkende og retfærdigt billede af situationen i dagens folkeskole. Præmissen i enkeltsagerne er, at du ikke kan erklære dig uenig uden at fremstå kynisk og uempatisk.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
