Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Per Marquard Otzen

Tegning: Per Marquard Otzen

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Overvågning truer pressefriheden

Politikerne bør foretage et tjek af de love, der følger af terrorpakkerne.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske politikere bør have stor opmærksomhed på den mulighed, at ikke bare USA’s, men også andre landes efterretningstjenester kan have interesse i at overvåge danskere.

Hemmelig overvågning er en udemokratisk glidebane, der skader vores pressefrihed.

Danmark er en global lilleput, der »løfter over vores vægtklasse«, som USA’s præsident, Obama, tidligere har beskrevet Danmark.

Vi deltager i globale diskussioner og krige, og vores industri er veludviklet og med stort internationalt udsyn. Så selvom vi ikke er Tyskland, Frankrig eller Storbritannien, er der mange grunde til, at fremmede magter skulle overvåge danske interesser.

Uanset hvilke fremmede efterretningstjenester der overvåger – eller ikke overvåger – danske politikere, virksomheder og borgere, er der grund til, at vi alle er mere på vagt, og at de danske politikere indser, at overvågning er en af vor tids store internationale bekymringer, som der bør sættes nogle klarere rammer for.

FILOSOF

I begyndelsen af november havde jeg den ære at deltage i Europarådets ministerielle konference på vegne af den europæiske journalistføderation.

et var ikke en konference, der ryddede forsiderne, men alligevel fortjener den opmærksomhed, fordi den blev en væsentlig trædesten i den europæiske modstand mod øget overvågning.

Europarådets 47 lande vedtog nemlig en deklaration med tilhørende resolutioner, som giver de enkelte lande en stærk baggrund for at regulere overvågning, så den ikke går ud over den pressefrihed, der er så væsentlig for medier og journalister i hele verden. Men det kræver politisk vilje til at følge op på ordene.

På konferencen vedtog landene væsentlige tekster, men måske endnu vigtigere var det, at samtlige lande nægtede at lempe kritik af overvågning på ønske fra Storbritannien, som stadig er præget af sommerens voldsomme sag om overvågning.

Vores svenske journalistkolleger har allerede i flere år i bunden af samtlige e-mail gjort modtagerne opmærksom på, at de pågældende e-mail risikerer at blive læst af efterretningstjenesten.

Først blev en journalists bekendt tilbageholdt ni timer i Heathrow-lufthavnen i London, og dernæst forlangte det britiske sikkerhedspoliti på ordre fra selveste premierminister David Cameron, at harddiske blev ødelagt eller udleveret fra avisen The Guardian, der havde skrevet om Edward Snowdens læk fra NSA.

Den sag har virkelig givet genlyd i hele Europa og i Europarådet, som kerer sig om pressefrihed og menneskerettigheder.

Derfor blev en paragraf i resolutionen om ’internet freedom’ pludselig et stridsspørgsmål på et tidspunkt, hvor den ellers var handlet af i konsensus mellem de mange lande, herunder Storbritannien.

Deklarationen handler om at holde nøje øje med, om der bliver taget tilstrækkeligt hensyn til menneskerettighederne, når efterretningsvæsenerne samler dataoplysninger. Det var for skrap kost for briterne, som i sidste øjeblik ønskede en ændring i den centrale del af teksten.

I den situation var det befriende at opleve, at hele raden af lande med Tyskland og Frankrig i front sagde fra og tværtimod argumenterede for, at de allerede havde betalt en høj pris for kompromiset. Storbritannien endte med at anerkende den endelige tekst mod at få en fodnote, hvor der reelt står, at de agter at gøre, hvad der passer dem – præcis som vi så det i forhold til The Guardian.

Uden om briterne er der imidlertid stor europæisk konsensus om, at menneskerettighederne spiller en afgørende rolle i forhold til overvågning i samfundet. Et andet sted i selve deklarationen er det fremhævet, at vores demokrati skal forstærkes, i takt med at teknologien øger overvågningsmulighederne.

Det er også derfor, politikerne i Danmark og resten af Europa skal vare sig for at bruge terrorlovgivning og andre gummiparagraffer til at indskrænke pressefriheden, som det for eksempel i realiteten skete, da regeringen ville gøre det lettere at lukke den kurdiske tv-station Roj TV.

Med den særlige ’lex Roj TV’ ville Radio- og tv-nævnet pludselig få uanede muligheder for at lukke store danske tv-stationer. Selv om det næppe sker, er der tale om et alvorligt skred. Hver gang lovgivningen flytter sig i den retning, mindskes pressefriheden.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Pressefriheden og mediernes arbejde med væsentlige historier er også udfordret ved, at journalister ikke med sikkerhed ved, om de kan give reel kildebeskyttelse til deres vigtige kilder, fordi efterretningstjenester nationalt eller internationalt måske lytter med.

Med den digitale korrespondance er der netop, som Europarådet med deklarationen advarer imod, åbnet sprækker til en ellers beskyttet korrespondance.

Vores svenske journalistkolleger har allerede i flere år i bunden af samtlige e-mail gjort modtagerne opmærksom på, at de pågældende e-mail risikerer at blive læst af efterretningstjenesten. I Sverige har den nemlig adgang til al e-mail-korrespondance, der går over den svenske grænse. Faktisk går rigtig mange danske mail teknisk set en tur omkring Sverige, inden de havner hos en dansk modtager.

Pressefriheden og mediernes arbejde med væsentlige historier er også udfordret ved, at journalister ikke med sikkerhed ved, om de kan give reel kildebeskyttelse til deres vigtige kilder, fordi efterretningstjenester nationalt eller internationalt måske lytter med

Dermed kan interne danske mail blive læst af det svenske efterretningsvæsen.

Nu er sandsynligheden for, at en almindelig borgers mail bliver læst og vurderet, naturligvis lille. Men har en journalist fat i en væsentlig historie, hvor der i den grad er brug for kildebeskyttelse, ja så kan journalisten i realiteten ikke med sikkerhed beskytte kilden. Jo flere kilder der er opmærksomme på den risiko, jo færre kilder har lyst til at korrespondere med journalister, og jo færre historier vil komme for dagens lys – alt sammen til skade for demokratiet.

Et andet helt overordnet spørgsmål er så:

Vil vi have sådan et samfund?

Skal vi risikere den vilkårlige overvågning?

Og hvad sker der med den, hvis vi får magthavere, der for alvor begynder at misbruge den overvågning, der ellers er beregnet til at hjælpe os med vores sikkerhed?

Ingen af os kan have noget imod, at efterretningstjenesterne har gode muligheder for at at forhindre terrorforsøg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men det må kunne lade sig gøre uden at gå på kompromis med helt fundamentale menneskerettigheder. Hvis ikke, bliver prisen for høj, og vi skaber et samfund, der er bange for sin egen skygge.

Derfor opfordrer vi fra Dansk Journalistforbund og fra European Federation of Journalists politikerne til at tage et grundigt tjek af de love og andre bestemmelser, der følger af de danske terrorpakker – et tjek, der skal have det udgangspunkt, at menneskerettighederne skal respekteres fuldt ud.

Med Europarådets tekst i hånden har politikerne faktisk en god anledning til det.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden