I 1971 brød nogle unge hippier gennem plankeværket til Bådsmandsstræde Kaserne, rykkede ind i de forladte bygninger midt i København og dannede Christiania.
Nu kæmper christianitterne med næb og kløer for at forhindre københavnerne i at cykle gennem Christiania. Der er endda begået hærværk mod nogle af entreprenørens maskiner. Er Christiania virkelig ved at genopføre plankeværket – denne gang for at lukke resten af byen ude af Christiania?
Da christianitterne rev hegnet ned for fyrre år siden, var København en by, der i stigende grad blev indrettet på bilisternes præmisser. De sidste sporvogne blev kørt i remisen, mens der her på rådhuset var planer om at omdanne vejen langs Søerne til en firesporet motorvej.
Christiania blev bl.a. dannet, fordi mange drømte om en grønnere og mere menneskelig by. Det måske stærkeste symbol på et anderledes byliv blev christianiacyklen, som i den grad har erobret København. Udenlandske besøgende måber, når de ser helt almindelige københavnske børnefamilier, som lader bilen stå – eller vælger slet ikke at købe en bil – og i stedet fragter unger og indkøb af sted på hovedstadens cykelstier.
Og det er netop cykelstierne, der er nøglen til cykelsuccesen. For fortsat at forbedre forholdene for cyklisterne har et stort flertal i Borgerrepræsentationen besluttet, at der skal laves en cykelforbindelse fra de nye broer over havnen og kanalerne til Kløvermarken. 200-300 meter af denne cykelforbindelse skal gå gennem Christiania. Der skal ikke anlægges nogen ny sti – man kan sådan set cykle der i forvejen – men der skal anlægges to små broer og fjernes et skur, så man fra Amager kan cykle ind på Christiania, videre over den eksisterende bro og ud igen over en bro til Holmen.
LÆS MERE
Tidslinje: Så lang tid har det taget at få etableret cykelstien gennem ChristianiaIgennem flere år har vi forsøgt at finde en løsning sammen med Christiania. Vi har aktivt søgt at finde alternative linjeføringer, og vi har afsat midler til særligt tilpassede fartnedsættende foranstaltninger. Men det er ikke lykkedes at få christianitterne til at komme med realistiske input til linjeføringen eller til, hvordan cykelstien på Christiania kan indrettes, så cyklisternes fart bliver sænket.
Christianiacyklens hjemland vil ikke finde løsninger. De vil bevare voldgraven om Christiania og forhindre, at en familie fra et af brokvartererne en sommerdag kan pakke cyklen og køre ud på Amager Fælled uden at skulle over Knippelsbro og gennem den stærkt trafikerede Torvegade.
Jeg synes ærlig talt, at christianitternes holdning er udtryk for en snæversynet egoisme, jeg ikke troede fandtes på Christiania.
Tusindvis af byens børnefamilier bor direkte ud til stærkt trafikerede veje. For dem er det en helt eksotisk tanke at lade deres mindreårige børn færdes frit lige uden for hoveddøren. Her er det ikke christianiacykler eller midaldrende mænd i cykelshorts, man skal tage sig i agt for, men lastvognstog og busser, der buldrer forbi med 60 km/t.
Vold og trusler gør omstridt cykelsti meget dyrereDet er mange københavneres virkelighed. Alligevel reagerer christianitterne med indigneret forargelse, når et par hundrede meter af deres stier skal lægge grus til lidt flere cykler – og det er grus, vi taler om, for der skal ikke asfalteres en eneste kvadratmeter.
Cykelstien skulle egentlig have været færdig her til sommer. Det er den ikke, fordi entreprenøren ikke ønsker at udføre arbejdet under de nuværende forhold. Nu skal forvaltningen finde en ny entreprenør, der muligvis må arbejde under politibeskyttelse. Det er trist, men det er tilsyneladende eneste vej frem.
Jeg vil kraftigt opfordre alle på Christiania til, at man lader de mennesker, der skal anlægge cykelstien, arbejde i fred.
Det er de færreste københavnere, som vil undvære Christiania. Det er en anderledes, kreativ, underlig og farverig del af København. Men det er en del af København.
Christiania kan ikke isolere sig og vende byen og københavnerne ryggen.
fortsæt med at læse
