Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
tegning: Jørn Villumsen

tegning: Jørn Villumsen

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Gymnasielærer: Lykken er noget, man kan købe for penge

Lad os nu droppe al den tågesnak om at leve i nuet og finde lykken i de små, gratis ting. Når alt kommer til alt, er vi alle materialister, der søger anerkendelse gennem de ting, vi ejer.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg forstår ikke, hvorfor der ikke er nogen mennesker i vores yndige, lille land, som bekender sig fuldt ud til materialismen. Vi lever i et forbrugssamfund, ikke sandt?

Livet anno 2014 handler grundlæggende om at tjene penge, så vi har råd til at købe ting, der får kursen på vores selvværd til at stige. Selvfølgelig skal vi have tag over hovedet. Selvfølgelig skal der mad på bordet. Selvfølgelig skal børnene have tøj på.

Men disse ting behøver vi ikke kæmpe for, ligesom vi kæmper for at få råd til den sidste nye iPhone. Faktisk er vi kommet så langt ud, at det kan være forbundet med skam at blive set i selskab med en iPhone 3, fordi den blev lanceret helt tilbage i 2008, hvilket svarer til mobiltelefonernes stenalder.

Det er opstået en sær konsensus om, at lykken gemmer sig i de små ting. Hvis man bare er til stede i nuet, er der ingen grænser for, hvor stor værdi selv de mest prosaiske ting kan antage. Selve meningen med livet kan være indeholdt i en kop kaffe, et glas juice eller hvirvlen af støvpartikler i en solstråle. Jeg korser mig!

Hvis vi var så spirituelle, som vi gerne vil give udtryk for, hvorfor har vi så ikke noget imod at være lønslaver? Hvis vi var så frygteligt spirituelle, hvorfor bliver vi så misundelige på andre menneskers materielle besiddelser?

Jeg skal gerne være den første til at indrømme, at jeg er et produkt af forbrugersamfundet. Jeg bor i en ganske ordinær lejlighed. Fra østsiden har jeg udsigt til en parkeringsplads, og fra vestsiden har jeg udsigt ud over et parcelhuskvarter.

Når jeg kigger ud på parkeringspladsen, generer det mig, at jeg ikke har en bil, og når jeg kigger ud over parcelhuskvarteret generer det mig, at jeg ikke har et hus.

Jeg kunne godt finde på en historie om, at jeg ikke er den mindste smule misundelig på bilejerne og husejerne, men hvis sandheden skal frem – og det skal den nogle gange – vil jeg gerne have et hus og en bil, og nej, det skal ikke bare være en fesen Peugeot og et fesent pacelhus.

Jeg vil have en villa og en goddamn Volvo. Hvis det drømmescenarie blev til virkelighed, ville mit selvværd skyde i vejret som en farmaceutisk amokaktie.

Jeg husker også tydeligt, hvad jeg følte dengang, jeg som nybagt far trillede rundt i Søborg med en splinterny Odder Zimply. Når jeg passerede en gammel, slidt barnevogn, smilte jeg triumferende til staklen, som skubbede den, men når jeg passerede en splinterny Odder Zip, mærkede jeg en grim misundelse stikke i mellemgulvet.

Jeg kunne næsten ikke snuppe, at nogen ejede en dyrere barnevogn end mig, og forskanset bag en dyster mine fantaserede jeg om at anskaffe mig en Silver Cross, så jeg kunne statuere et eksempel over for ethvert fjols med en Odder Zip.

Jeg skal ikke udelukke, at der findes mennesker, som er mindre overfladiske end mig, men jeg synes, det kunne være forfriskende, hvis flere sprang ud af skabet og bekendte sig til materialismen.

Lad os nu droppe al den tågesnak om at leve i nuet og lad os frem for alt droppe yogatimerne. Vi lever ikke i et land gennemtrængt af åndelighed, vi lever i en konkurrencestat, hvor det handler om at overgå naboerne og kollegerne på jobbet.

Jeg tror ikke, der er ret mange mennesker, som kan sige sig fri for at føle en snert af den statusangst, som forbrugersamfundet ifølge den schweizisk-britiske sociolog Alain de Botton skaber hos borgerne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge Alain de Botton er vores selvopfattelse bestemt af, hvordan andre mennesker opfatter os, og det, vi vurderes på, er i vid udstrækning vores ting.

Ejer man lækre ting, belønnes man med anerkendelse fra omgivelserne, hvilket fører til et positivt selvbillede, og ejer man omvendt intet af værdi, straffes man med ligegyldighed af omgivelserne, hvilket fører til et negativt selvbillede.

I forhold til ovennævnte er det også interessant, at undersøgelser lavet af University of Pennsylvania og University of Michigan viser, at hvis man kigger på rige og fattige mennesker i samme land, så er de rige mere tilfredse med tilværelsen end de fattige.

Naturligvis skal man være forsigtig med at konkludere, at de rige er mere tilfredse end de fattige, fordi de har flere penge at gøre godt med – andre variabler som f.eks. helbredstilstand og ægteskabsstatus spiller også ind – men når vi nu kender til forbrugersamfundets herskende logik, så virker det ikke forkert at sige, at lykken er noget, man kan købe.

Og hånden på hjertet, hvad gør dig mest glad: at iagttage støvpartiklerne danse i en solstråle eller en shoppingtur i Magasin?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden