Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Skolereform har proletariseret lærerne

Lærerne står i dag til ’regnskab’ frem for til ’ansvar’.

Debatindlæg

For det første: Reformen hviler på et pædagogisk og teoretisk opgør med filosofi, formål og dannelse.

Dette opgør medfører en omfattende instrumentalisering af det sprog, hvormed kommuner, ministerier, journalister og skoleledere beskriver pædagogiske aktiviteter. Konsekvenserne heraf er en atomiseret og mekanisk skole, der vil gøre skolelederne og børnene så dumme som muligt, selvom de måske hopper med 0,16 point på en global liste.

For det andet: Reformen hviler på princippet om, at vi skal gå ’fra undervisning til læring’. Dermed puffes til grundlovens ånd, hvor der tales om ret til ’undervisning’. Undervisning fortrænges af et læringsbegreb, der gennem de sidste 30 år er størknet fuldstændig, og som derfor også atomiserer og teknificerer al undervisning og pædagogik.

Med teknificeringen af undervisningsbegrebet visner åndsfriheden og demokratiet, der langsomt forfalder til henholdsvis hensynsløshed og massesamfund.

For det tredje: Reformen er overordnet set struktureret dels af finanskrisen og dels af teorien om konkurrencestaten, hvis tilhængere ligefrem varsler ’en ny tidsalder’. Finanskrisen har omdannet hele landet til en finanskrise – alt gøres op i tekniske og økonomiske termer – og konkurrencestaten omdanner alle pædagogiske formål, som kundskaber, åndsfrihed og demokrati, til midler til økonomisk vækst.

Vores fælles formål er blevet til midler, og den dag, midlet ikke er godt, kan det derfor erstattes af et andet. Så går det som f.eks. Asger Aamund vil have det: nemlig at vi bør suspendere demokratiet, fordi det ikke fremmer økonomisk vækst. Og Politiken, regeringen og hele det pædagogiske establishment hylder endda konkurrencestaten som politisk ideal. Centrum-venstre er i total ideologisk krise, og det går ud over skolen.

For det fjerde: Reformen fører til en proletarisering af lærerstanden. Lærerne underlægges en kommunal mekanik, der er i åndsvidenskabeligt forfald, de fratages deres frie tid, som ellers er definitionen på en skole i europæisk tradition, og de underlægges et nyt totalitært læringssprog.

Hvis de alligevel kritiserer lidt, får de en tjenstlig advarsel af kommunen for ’negative holdninger’, mens rådmanden samtidig synger falskt om ytringsfrihed. Denne samtidighed kalder jeg ’postmoderne ondskab’. Sådan gør de f.eks. i Odense Kommune.

For det femte: Alting betyder det modsatte af det, det er: Ny nordisk skole betyder ikke-nordisk læringscenter, fremtidens skole betyder tidløs børnecentral, ytringsfrihed betyder hold kæft, verdensklasse betyder manglende sans for helhed og materie. Og lærernes fagforening sørger endda for at understrege ’loyalitetspligten’, så man snart ikke mere kan stole på nogen, som har en mellemleder.

Skolereformen betyder en proletarisering af lærerstanden. Læreren er ikke mere en ansvarlig og selvstændig kundskabs- og undervisningsressource. Han er blot en teknik til indfrielse af atomiserede og målbare læringsindikatorer.

Læreren står til ’regnskab’ frem for til ’ansvar’. Læreren er ifølge den pædagogiske ’ekspertise’ blevet en revisor.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce