Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Jørn Villumsen

Tegning: Jørn Villumsen

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Er det ok at Folkekirken får tiårige ikke-troende til at bede fadervor?

Folkekirken har nærmest droppet voksne som målgruppe - man satser på børnene.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mange, der står uden for religionsdebatten, synes at Ateistisk Selskabs stemme er mere skinger end de religiøses. Og det tror jeg, I har ret i. Men kan det skyldes en markant forskel i vores markedsføring? Vi henvender os næsten udelukkende til voksne.

Folkekirken har nærmest droppet voksne som målgruppe, for de ved godt, hvor svært det er at skifte holdning på dette område. Så strategien er at holde på deres aldrende medlemmer og i stedet lægge kræfterne hos en nemmere målgruppe: børnene.

Så hvis du er et voksent menneske, der synes, religionsdebatten er irriterende, abstrakt og ligegyldig, så tænk på, hvor irriteret dit barn, som skal tage stilling til langt flere religiøse budskaber og fortællinger, ville være, hvis han/hun havde din indsigt i verdens sammenhæng og religionernes markedsplads?

Heldigvis har junior ikke den indsigt. For børnene er der ingen debat – der er i stedet en butik, hvor de skal finde deres livssyn. Og min etik byder mig ikke at antaste andres børn med mine holdninger. Vi sender på forespørgsel oplysningshæfter til religionsundervisere – men det er det.

Jeg er sågar påpasselig med at tale om tro med mine nevøer, for det er jo primært deres forældres ret og pligt at præge børnene i det henseende. Men trossamfundene har en anden etik. Og det forstår jeg simpelthen ikke, at vi tillader.

Folkekirken får tiårige ikke-troende til at bede fadervor! Så hvorfor tillader vi overhovedet minikonfirmationer? Jeg troede, konfirmationer var det etiske lavpunkt for folkekirken. Omskæringer af spædbørn er jo heldigvis ikke en del af vores traditionsbagage. Men med minikonfirmationerne sætter statens favoritreligion nye standarder for umoralsk hvervning af medlemmer.

Vi havde aldrig tilladt et sådant koncept fra en privat virksomhed. Seks ugers Lego-bygningskursus kunne ellers nok blive et hit for femteklasserne. Vi har klare regler for markedsføring over for børn. Regler, hvis lempelighed stadig bliver debatteret og justeret.

Men en religion – uden dokumentation for sine påstande – får lov til at bruge skoletimer på at fremlægge sine teser og livsanskuelser for børnene. Hvorfor tillader vi stadig det?!

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden