Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Bomber er ikke den eneste mulighed i Syrien og Irak

På fem områder skal indsatsen styrkes, hvis freden skal have en chance.

Debatindlæg

Under Folketingets beslutning om at sende danske bombefly til Irak – fly, der nu har været på vingerne – udtrykte flere politikere, at det at være imod at sende bombefly var det samme som ikke at gøre noget. Det er noget sludder.

Det er en skandale, at den syriske by Kobane sandsynligvis falder til IS. Alene fordi der ikke er politisk vilje til at levere våben til kurderne, så de kan forsvare sig. På grund af storpolitisk uenighed sker der intet. Lokalt tør den danske regering ikke sende våben til kurderne, før USA giver grønt lys. Dansk udenrigspolitik er i lommen på Washington.

USA har uden om FN samlet en koalition, der skal bombe i Irak og Syrien. De regner ikke med, at flybombningerne kan ændre situationen, men i bedste fald kan støtte kampene på landjorden. I begge lande har Vesten været medansvarlig for den meget alvorlige situation.

I Irak gik Vestlandene i krig mod Saddam på en løgn om, at han havde masseødelæggelsesvåben, selv om FN advarede dem.

Efter bombninger af landet, opløsning af administrationen og sikkerhedsstyrker og efter indsættelse af en korrupt og sekterisk regering bestående af shiamuslimer forlod landene, bl.a. Danmark, landet.

Borgerkrigen blussede op, og ud af sunnimuslimernes kamp mod Maliki-regeringen voksede IS’ sekteriske og ekstremt voldelige organisation.

I Syrien har borgerkrigen raset i mere end 3 år. Vestlandene har ikke kunnet finde ud af, hvem de skulle støtte. Det store dilemma har været, at de sekteriske grupper, der er kommet udefra, bl.a. IS, var dem, der kæmpende hårdest mod Assad.

Nu er koalitionens dilemma uoverskueligt: Skal IS fredes, til de har bekæmpet Assads styrker, eller skal der laves en aftale med Assad om at bekæmpe IS? En del af koalitionen har tidligere sponseret IS.

For mig at se er der alternativer til bombninger og fortsat krig. På fem områder skal indsatsen styrkes, hvis freden skal have en chance:

For det første skal de diplomatiske, konfliktløsende ikkemilitære midler opprioriteres og bruges før de militære muligheder hver eneste gang. Der skal indgås dialog med IS, uanset hvor vanskeligt det kan se ud. Koalitionens lande har finansieret dem og trænet dem, og der er kontakter.

De skal bruges. Der har bredt sig en tvangstanke blandt rigtig mange regeringer om, at kun militæret kan løse konflikter. Og det selv om vi efter næsten hver militæraktion må erkende, at landene forlades med større uløste problemer end før indblandingen.

For det andet skal FN være den centrale spiller i den indsats, der måtte være nødvendig i både Syrien og Irak; både hvad angår fredsforhandlinger, fredsskabende og fredsbevarende indsatser og humanitær indsats.

FN’s kapacitet, opbakning og muligheder skal øges væsentligt, hvis organisationen skal løse de aktuelle opgaver.

De enkelte lande i den nye koalition har alt for mange særinteresser, der går i alle mulige retninger, og som ikke først og fremmest er styret af hensynene til civilbefolkningen i de to lande. Adgangen til oliereserverne spiller en meget central rolle for ikke mindst USA.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For det tredje skal de strandede fredsforhandlinger om Syrien hurtigst muligt genoptages. Denne gang uden de fatale fejltagelser fra de to første forsøg, hvor Vestlandene først afviste, at Assadstyret skulle sidde med ved bordet. I anden runde afviste de, at Iran skulle sidde med ved bordet. Begge gange medførte det strandede forhandlinger.

Der er stadig kræfter, som forlanger, at Assad ikke skal med og forhandlingerne om Irans formodede atomvåbenforhandlinger først skal afsluttes, før de kan sidde med i forhandlingerne. De har endnu ikke indset, at fred og våbenhvile nødvendigvis må forhandles mellem fjenderne i en konflikt.

For det fjerde skal der lukkes af for pengestrømmene til IS, ligesom handelen med olie fra de besatte områder skal blokeres. Det formodes, at IS’ økonomiske styrke kommer af sortbørshandel med olien fra de besatte områder i Nordirak.

For det femte skal den humanitære bistand øges væsentligt. Et hidtil uset antal mennesker er på flugt. De skal hjælpes. I nærområderne, når det er muligt. Men nabolandene er lige nu i knæ, og vi risikerer kollaps i landene. Derfor skal de europæiske lande og andre rige lande også åbne deres døre for en del af flygtningene. Det bliver dyrt, men det er nødvendigt.

Konflikten i Irak og Syrien er helvedes kompliceret og løses ikke med et snuptag. Uanset om man tror på militære midler eller ikkemilitære.

Krigene vil blive lange og blodige, hvis ikke der hurtigt bliver etableret en våbenhvile og fredsforhandlinger.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce