Terrorbenægter? Preben Wilhjem er uenig i Naser Khaders udlægning af attentatet på Krudttønden som et terrorangreb.
Foto: Janus Engel (arkiv)

Terrorbenægter? Preben Wilhjem er uenig i Naser Khaders udlægning af attentatet på Krudttønden som et terrorangreb.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Attentatet på Krudttønden var hadforbrydelse, ikke terror

Vi skal passe på ikke at anvende betegnelsen 'terror' i flæng.

Debatindlæg

I sit stort opsatte indlæg ’Gu’ er det terror’ i Pol. 9.5. får Bjørn Elmquist og jeg læst og påskrevet for i forbindelse med attentatet mod Krudttønden og synagogen at skelne mellem terror og andre forbrydelser.

LÆS INDLÆGGET

Vi »forklejner overlagt mord og mordforsøg som ganske almindelig kriminalitet«. Vi er »stivnakkede terrorbenægtere«, »naive, misforstående og kyniske«. Vi »negligerer og fordummer«, og »det er for letkøbt og himmelråbende naivt« ikke at ville stemple det som terror.

Jeg er selvfølgelig enig med Khader i, at det var »et usselt, frygteligt og tragisk angreb«. Men terror?

Khader argumenterer ikke med ét ord for den betegnelse. Han konstaterer blot igen og igen, at »gu’ er det terror ..., selvfølgelig var det et terrorangreb ..., og hvis ikke det skal karakteriseres som terror, så ved jeg simpelthen ikke, hvad der skal«.

LÆS ANMELDELSE

Det skal jeg fortælle ham. Det følger af selve definitionen i straffelovens par. 114: Terror er en forbrydelse »med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad ... eller at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer«.

Der er flere forbrydelser, der kan skræmme en befolkning, uden at vi af den grund kategoriserer dem som terror. Khader er formentlig enig i, at en seriemorders forbrydelser ikke kan kaldes terror.

Når vi med terrorlovgivningen har fået særskilt skrappe sanktioner og myndighedsbeføjelser, bør vi i det mindste sørge for, at de anvendes med omhu

For nogle år siden ville Peter Skaarup (DF) have pådømt en serie tilfælde af hærværk i Aarhus efter terrorparagraffen. Khader er formentlig også enig i, at det var helt ude af proportioner. Vi skal passe på ikke at anvende betegnelsen i flæng.

Attentatet på Krudttønden og synagogen var et angreb på ytringsfriheden og en etnisk minoritet. Det kaldes hadforbrydelse, og det er der taget særskilt højde for i straffelovens par. 81, som siger, at det skal medføre skærpet straf, hvis »gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende, eller gerningen har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat«.

LÆS DEBAT

Hvis sådanne ugerninger automatisk faldt ind under terrorbegrebet, som Khader synes at mene, ville disse bestemmelser være overflødige.

I en retsstat er det væsentligt, at straffebestemmelser er så præcise, at de ikke kan bruges vilkårligt. Når vi med terrorlovgivningen har fået særskilt skrappe sanktioner og myndighedsbeføjelser, bør vi i det mindste sørge for, at de anvendes med omhu og ikke skrider ud til snart sagt hvad som helst.

Det var, hvad jeg advarede imod i det radioindlæg, som har hidset Naser Khader op.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce