Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Per Marquard Otzen

Tegning: Per Marquard Otzen

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Ung kvindes egoisme blænder for fællesskabet

Vera Rosenbeck er så navlebeskuende, at hun overser, hvad et samfund består af.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den tidligere formand for Danske Skoleelever Vera Rosenbeck oplever, at fællesskaber vokser der, hvor de er frivilligt indgået og meningsfyldte (Pol. 9.5.).

Fællesskaber, som kun eksisterer, når de er meningsfyldte for den enkelte, er i min optik slet ikke fællesskaber – allerhøjest ad hoc-grupper.

At en så begavet ung kvinde kan have så selvisk et syn på verden, viser med al tydelighed, at noget helt basalt har slået fejl i hendes ellers så efterhånden lange uddannelse.

Det synes helt tydeligt, at Vera endnu ikke har lært, at samfundet kun består af dig og mig, og at vi kun ved at forpligte os på det fællesskab, vi kalder samfundet, kan løfte os til fantastiske højder.

LÆS INDLÆGGET

Venstrefløjen i form af skolens fællesskabstyranni har ifølge Vera fejlet totalt ved ikke at dyrke velstimulerede, begavede og kritiske elever som hende selv.

Men lille ven, du skulle jo have haft ansvaret for endnu flere af dine kammerater, så kærlighed til din næste (også ham med sure tæer og snot i næsen) var blevet en naturlig del af din dannelse. Det er trist at læse en ung dansk kvinde, som ikke evner at se andre end sig selv.

Hun er proto-typen påegoisten, som ser staten som en kasse, man kan være med til at tømme, men ikke erinteresseret iat fylde noget i

Rosenbeck er meget bevidst om alt, hvad vi som samfund har givet hende: Uddannelse, sundhedsvæsen etc, men alligevel formår hun ikke at se, at hun også skal give noget tilbage – f.eks. ved at hjælpe de elever i hendes klasse, som er fagligt svagere end hun selv.

Hun er prototypen på egoisten, som ser staten som en kasse, man kan være med til at tømme, men ikke er interesseret i at fylde noget i.

At Vera Rosenbeck har meldt sig under VU’s faner synes fejlagtigt, for også i Venstre er der et udtalt ønske om at styrke og bevare fællesskabet Danmark.

Må jeg foreslå Vera og hendes ligesindede at danne et nyt parti: ’Mig-først-partiet’. Der vil givetvis komme medlemmer til partiet, men de vil dog forlade partiet den dag, de f.eks. får konstateret sklerose og får brug for hjælp fra andre – og bare rolig, vi står klar til at tage imod.

Nogle gange beder jeg mine efterskoleelever om at række begge deres pegefingre vejret. Når de har gjort det, kan vi sammen konstatere, at ingen har fingeren i navlen. Op med fingrene, Vera.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden