Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Vi svigter vores egne afghanske tolke

Få nu fikset den tolkepakke, kære politikere. De afghanske tolke har brug for hjælp, og vi veteraner er ligeglade med politisk fnidder. Det handler om menneskeliv.

Debatindlæg

Natten før valget i år stod Troels Lund Poulsen og Martin Lidegaard i ’Deadline’-studiet og stak udenrigspolitiske argumenter i maven på hinanden. Kort før afslutningen kom Martin Krasnik ind på spørgsmålet om de afghanske tolke, danskerne anvendte. De sidste fem minutter kulminerede i, at Troels Lund Poulsen bekræftede, at tolkepakken trængte til et eftersyn.

Udmeldingen kom som reaktion på, at en gruppe afghanistanveteraner, mig selv inklusive, havde skrevet et åbent brev til politikerne om, at afghanske tolke blev ladt i stikken på grund af dansk papirnusseri, som er langt dyrere end en integrationsindsats over for 41 vestligtsindede, engelsktalende afghanere.

Tolkene var der, da vi havde brug for dem. Vi har svaret igen ved at sylte deres visumansøgninger

Venstre, Liberal Alliance og Konservative ønskede at fremstå som soldaternes fortalere. Jeg håber derfor, at bla. Søren Pape og Jakob Ellemann-Jensen husker, at de skrev kronikker og erklæringer, som støttede et eftersyn af tolkepakken.

Marie Krarup, DF’s forsvarsordfører, mener til gengæld ikke, at vi har et ansvar for de tolke, vi efterlod i ørkenen. I en P1-debat, hvor jeg deltog, kaldte hun Afghanistan for en rotterede og en sikkerhedspolitisk bombe, hvor usikkerheden findes i alle hjem, og derfor har tolkene ikke særstatus.

Jeg mener til gengæld, at vi er moralsk forpligtede til at blive ved med at interessere os for ’rottereden’. Vi har været der med Dannebrog på vores skuldre. Vi sagde, at vi ville hjælpe, og at vi manglede venner, der kunne hjælpe os.

Tolkene var der, da vi havde brug for dem. Vi har svaret igen ved at sylte deres visumansøgninger, som går forud for en asylbehandling i Danmark. Reglerne for at søge asyl uden først at have flygtet til Danmark blev ændret under Foghs regering til, at asylansøgeren skal søge om at få et visum til at rejse til Danmark først, før en asylbehandling påbegyndes.

Visumansøgningen behøver ikke at blive behandlet af andre end Udlændingestyrelsen. I modsætning til hvis man var flygtet til Danmark først, hvor en asylafvisning ved Udlændingestyrelsen automatisk ankes til Flygtningenævnet. I tolkenes tilfælde har man tilføjet endnu et lag med tolkepakken fra 2013.

LÆS ARTIKEL

Dette lag består af en ’taskforce’, der rejser rundt i Afghanistan i pansrede køretøjer og bruger skattekroner på at bedømme tolkenes sager. Det er i den proces, at eksempelvis Aman Hamdard, en tidligere lokal tolk for danskerne, der lever i skjul i Kabul, nu har fået afslag for anden gang på sin visumansøgning.

Han har fået afslag, fordi Udlændingestyrelsen »ikke kan afvise, at Aman er til fare for statens sikkerhed«. Myndighederne konkluderer, at Aman godt nok er en trofast allieret, men kan ikke afvise, at han er talebaner, selv om han er jagtet af samme.

Vi veteraner er mennesker, før vi er ofre

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det pudsige er, at taskforcen selv har sagt god for Aman. De har brugt penge på at konstatere, at Aman er en fin fyr. Men Aman skal altså nu bevise over for Udlændingestyrelsen, ikke taskforcen, at han ikke har tænkt sig at begå noget ulovligt, hvis han kommer herop. Hvordan gør man det?

Hvordan beviser vi danske borgere, du og jeg, over for myndighederne, at vi ikke vil plante en bombe på Christiansborg i morgen?

LÆS MERE

Hvis Aman fik en asylbehandling i Danmark, ville han få sikkerhed fra Taleban. Han vil muligvis få afslag fra Udlændingestyrelsen på sin asylansøgning, men afslaget ville automatisk blive anket til Flygtningenævnet.

Flygtningenævnet, der består af uvildige jurister frem for statslige embedsmænd, vil se Udlændingestyrelsens begrundelse igennem og konkludere, at Udlændingestyrelsen ikke har belæg for at konkludere, at Aman er til fare for statens sikkerhed. I samme omgang ville de give Aman asyl, fordi han objektivt er i stor fare i sit hjemland.

En af Franz Kafkas karakterer lever derfor i bedste velgående i skjul et sted i Kabul, og han er en afghansk tolk ved navn Aman. Han drukner i papirer leveret på et dansk jurasprog, han ikke forstår, og som på ingen måde beskytter ham fra folk, der til hver en tid vil vinde status og penge ved at hive ham ind i en baggyde og ekspedere ham.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De fleste af vores Nato-allierede i Afghanistan har ændret deres eksisterende tolkepakker, fordi de har politikere, der forstår, hvor problematisk, det er at gå i krig med den ene hånd og at løbe fra konsekvenserne med den anden.Vi veteraner har efter et årtis besparelser på trods af nye krige kunnet konstatere, at politikerne gerne anvender soldaterne retorisk ved at placere dem i en offerrolle, så man kan vinde stemmer på at repræsentere sårbare grupper i samfundet.

Men vi veteraner er mennesker, før vi er ofre. Vi har haft et job, hvor vi gjorde, hvad vi kunne for at løse den opgave, politikerne gav os. Det gjorde tolkene i den grad også. Vi ønsker, at de holdninger og erfaringer, som blev støbt i en krigskontekst, hvor vi havde lidt mere på spil end en ministerpension, respekteres. Vi er ligeglade med rød og blå. Det handler om menneskeliv og om at tage ansvar. Derfor råber vi igen: Få nu fikset tolkepakken.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce