»Børn adopteret fra lande uden for Danmark er mere psykisk sårbare end børn, der er født i Danmark«, meddelte Radioavisen klokken 6 om morgenen 17. august. Nyheden rørte mig dybt, da jeg selv aldrig har tænkt over min egen sårbarhed som adoptivbarn. Indtil for ganske nylig.
De psykiske problemer behøver ikke at slå igennem i barndommen, men da mange af os adoptivbørn lever i lykkelig uvidenhed, aner vi ikke, hvordan vi skal passe på os selv senere i voksenlivet. Der eksisterer et klart behov for at følge adoptivbørns psykiske trivsel langt tættere end i dag.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


