0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hvis man ikke vælger privatskole, opfattes man nærmest som dårlige forældre

Læge Katrine Marstrand har givet den omstridte Blågård Skole chancen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Valg. »Vi syntes, det var mærkeligt at bo i et kvarter, som vi er rigtigt glade for, uden at bruge den lokale folkeskole«, siger lægen Katrine Marstrand, der bor på Nørrebro.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hver morgen kører en karavane af Christianiacykler over Dronning Louises Bro i København.

Det er travle overskudsforældre, der er på vej til privatskolerne med deres børn. På Nørrebro fravælger over halvdelen den lokale folkeskole, der i årevis har været synonym med sociale problemer og en høj koncentration af tosprogede elever.

Da lægen Katrine Marstrand og hendes mand for nogle år siden skulle vælge skole, var de også mest tilbøjelige til at gøre som omgangskredsen og så mange andre i deres kvarter på Indre Nørrebro. Ja, der gik nærmest lidt panik i parret, da de ikke havde fået skrevet børnene op til privatskole ved fødslen. Men det lykkedes dog at komme med til introduktionsmøderne på betalingsskolerne.

»Folkeskolen var slet ikke en mulighed, og det smittede af på os. Hvis man ikke vælger privatskole, er man nærmest dårlige, uengagerede forældre. Men da vi kom hjem fra møderne, havde vi en oplevelse af, at alle forældrene lignede os selv. Det var den kreative akademiske klasse, som vi kunne have siddet til middagsselskab med. Men vi syntes, det var mærkeligt at bo i et kvarter, som vi er glade for, uden at bruge den lokale folkeskole. Det ville nærmest blive en form for eksil at sende vores børn på en privatskole. Det føltes forkert«, siger Katrine Marstrand.

Så da en repræsentant for foreningen ’Brug folkeskolen’ en dag dukkede op i børnehaven, lyttede hun med interesse.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter