Med et lovindgreb vil regeringen nu flytte Dansk Institut for Internationale Studier fra København til Aarhus. Instituttet skal tvangsflyttes som et led i realiseringen af regeringens store udflytningsplan fra oktober 2015. Som den eneste institution blandt dem, der tænkes flyttet, kræver flytningen af Dansk Institut for Internationale Studier et særskilt lovindgreb. Det skyldes instituttets vedtægter.
Men kan regeringen, alene betinget af et flertal i Folketinget, via en lovændring ændre instituttets vedtægt og dermed flytte hjemstedet fra København til Aarhus? Er der overhovedet tale om statslige arbejdspladser, for så vidt angår de 88 medarbejdere, der er engageret i Dansk Institut for Internationale Studier? Bryder regeringen med det fremsatte forslag ikke ’armslængdeprincippet’ om total selvstændighed og uafhængighed?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


