Tegning: Per Marquard Otzen

Tegning: Per Marquard Otzen

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Bettina Heltberg hører hjemme langt ude på overdrevet

Det er helt vanvittigt, at kulturjournalisten Bettina Heltberg i Politiken får lov til at hævde, at min far har udøvet vold over for sine døtre.

Debatindlæg

Tonen er primitiv, og niveauet lavt på Facebook, hvor det flyder med skældsord og løse påstande, og hvor hidsige kværulanter vælter skidtspande i hovedet på hinanden.

Sådan lyder kritikken for tiden, hvor Facebook problematiseres hele tv-programmer igennem. Men faktisk behøver man ikke at gå på Facebook for at opleve et sted, hvor sladder og løse påstande regerer. Man kan nøjes med at slå op på Politikens kultursider og læse avisens højtprofilerede kulturjournalist Bettina Heltberg. Senest 18.2., hvor det lykkedes hende at få mig til at tabe både næse og mund.

LÆS BETTINA HELTBERG

Der skal ellers meget til, for Heltberg har for længst slået sit ry fast som en, der overhaler de fleste Facebook-krigere, når det gælder tilsvining af yndlingsaversioner. Som dengang i februar 2013, hvor hun umiddelbart efter attentatforsøget på Lars Hedegaard hånede ham for ikke at sige nej tak til politibeskyttelse:

»Er det ikke lidt umandigt at give køb for frygten? Jo, i de ytringsfrihedsfascinerede kredse må det føles ... en anelse tamt. Kom an! Vi ofrer gerne livet for ytringsfriheden! Men trods alt helst ikke vores eget«.

For at være en rigtig ytringsfrihedsforkæmper skulle man altså insistere på ikke at blive beskyttet og altså risikere at blive slået ihjel af dem, der vil ytringsfriheden til livs.

Til Bettina Heltbergs trøst kan jeg afsløre, at Lars Hedegaard faktisk ikke fik muligheden for at sige nej tak. I knap to år tilbød PET ham ingen personbeskyttelse; den dødstruede mand måtte gå rundt i København i konstant frygt for at blive overfaldet – og endte da også med at måtte flytte langt væk fra byen.

Lad mig minde om, at 'tæv' ifølge ordbogen betyder voldsomme slag på kroppen, noget der alle dage har været kategoriseret som vold

Men 18.2. var det ikke Hedegaard, Heltberg var efter, men min far, Søren Krarup, og min søster Marie Krarup – ja, faktisk alle mine tre søstre, mig selv inklusive.

Kulturjournalisten Heltberg udviklede nemlig en hel ny genre: I stedet for at tage udgangspunkt i læsningen af et stykke tekst – en roman, et digt, et dramastykke – tog kulturjournalisten udgangspunkt i et ansigt og begyndte at læse i det.

Der findes kloge koner, der kan læse i kaffegrums. Bettina Heltberg kan næsten det samme. Ved at sidde foran kassen derhjemme og betragte folks ansigtsudtryk på skærmen kan hun aflæse, hvordan deres barndom har været. Jeg citerer kulturjournalisten:

»Hver gang jeg ser Marie Krarup, og det gør jeg alt for tit på tv-skærmen, bliver jeg så ked af det på hendes vegne. Hendes ansigt er bittert, træk for træk ligner hun sin far. Han var berygtet for at slå sine døtre; også i praksis håndhævede han sit teologisk funderede selvforsvar for revselsesretten.

MARIE KRARUP

Hvor må den stakkels Marie – og hendes søstre? – have fået tæv«. Denne udgydelse fik en af Heltbergs fans til at skrive på Facebook: »Jeg tror ikke, Bettina Heltberg kommer med følgende påstand om jeres far, hvis hun ikke har baggrund for den, for jeg tror ikke, Bettina Heltberg har opdigtet påstanden«.

Ak, ja. Verden vil bedrages. Kulturjournalistens eneste kilde er min arme søsters ansigt og Heltbergs egen rige fantasi. Og i den har min far åbenbart fyldt meget i lang tid.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er snart 40 år siden, hun i anledning af en tv-debat om revselsesret, som min far deltog i, skrev følgende her i avisen: »Jeg mærkede i mine hænder efter udsendelsen en voldsom trang til at smække den suffisante lille teolog en ordentlig en på kassen«.

Heltberg fik aldrig mulighed for at udløse sin lyst til at slå på tæven. Det er sikkert hårdt at gå med den slags lyster i kroppen så længe, og det er måske grunden til, at hun nu, en menneskealder senere, reagerer. Ikke med korporlig vold, men med løgnagtige påstande om, hvordan min far opførte sig i mit barndomshjem, som Bettina Heltberg vel at mærke aldrig har sat sin fod inden for.

Lad mig minde om, at ’tæv’ ifølge ordbogen betyder voldsomme slag på kroppen, noget, der alle dage har været kategoriseret som vold. Heltberg hævder altså, at min far udøvede vold over for sine døtre.

Jeg ville, hvis jeg tog Politikens kulturjournalist alvorligt, opfordre min far til at anlægge injuriesag. Når jeg ikke gør det, er det fordi jeg ikke kan tage personer alvorligt, der mener at kunne læse i ansigter, i kaffegrums og i tarotkort.

De hører hjemme langt ude på overdrevet, derude, hvor de folk findes, der påstår at kunne helbrede kræft ved hjælp af diamanter og pendulering. Nåh nej, faktisk behøver man ikke søge helt ude på overdrevet. Den slags personager finder man nu også på Politikens kultursider. Organet for den højeste oplysning bliver i sandhed ved at overraske.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce