0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vi hjælper hinanden bedst ved at tale om døden

Det er en livsbekræftende tanke, at de døde lever, så længe vi taler om dem.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tegning: Per Marquard Otzen

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I 50’erne, hvor livet var langt nok til franske film, så jeg en film om et ungt par, der døde i en trafikulykke. De rejste sig op og var nu døde, men kunne tale sammen. Han siger til hende: »Vi lever, så længe de levende taler om os«. Det er det eneste, jeg ikke har glemt fra denne franske film.

Jeg kan nogle gange tale højt med min ven, der døde som ung. Jeg tænker også tit: Hvad ville han sige til det ene eller det andet. Som om han stadig levede. Det er jo lidt mærkeligt, men det føles godt.

I mine 35 år som praktiserende læge var det en regel i vor praksis, at når vi fik at vide eller vidste, at en af vore patienter var død, så ringede vi de efterladte op og spurgte, om de på et tidspunkt ville tale med en af os om deres tab.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs