Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
SU. Regeringen har misforstået præmissen for SU-diskussionen når det kommer til de udenlandske studerende. Tegning: Per Marquard Otzen

SU. Regeringen har misforstået præmissen for SU-diskussionen når det kommer til de udenlandske studerende. Tegning: Per Marquard Otzen

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


EU-borgere på SU er da en god forretning for Danmark

En stigning i studerende fra andre EU-lande, der modtager SU, har fået regeringen til trække i nødbremsen. Men udenlandske studerende ligger ikke den danske stat til last, tværtimod bidrager de.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nye tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at stadig flere studerende fra andre EU-lande modtager SU i Danmark. Stigningen kommer i forlængelse af, at en EU-dom i 2013 fastslog, at vandrende arbejdstagere, der samtidig er studerende, her ret til SU.

Stigningen er åbenbart så stor, at uddannelses- og forskningsministeren nu ser sig nødsaget til at trække i nødbremsen. Men i virkeligheden har vi nærmere brug for at træde på speederen, for EU-borgere på SU nasser ikke på det danske samfund – de bidrager!

Vi bør rose - ikke skose - de udenlandske studerende

Faktisk viser regeringens egen analyse fra Dream, at en årlig merindvandring på 1.000 vestlige studerende giver en permanent årlig forbedring af den primære offentlige saldo på 0,75 mia. kr. – også selvom de studerende får gratis uddannelse, og 35 pct. af dem modtager SU.

Dette skal sammenholdes med de 321 mio. kr., der i 2015 blev brugt på SU efter EU-reglerne om vandrende arbejdstagere. Beløbet er vel at mærke før tilbageløb af skatter og afgifter, der halverer udgifterne. Udgifterne ligger faktisk 82 mio. kr. under det skøn, som regeringen i 2013 foretog over, hvor mange der ville få tildelt SU.

Alligevel er det blevet fremlagt, som om udenlandske studerende sætter det danske SU-system under pres. I det store billede udgør udgiften til SU til EU-borgere blot 1,5 pct. af det samlede SU-budget på 21,5 mia. kroner – men det er jo mindre interessant, når de udenlandske studerende er en overskudsforretning, der er med til at finansiere vores velfærdsgoder som f.eks. SU’en.

Vi bør derfor rose – ikke skose – de udenlandske studerende og i stedet fokusere på, hvordan vi bliver endnu bedre til at fastholde dem, når de har afsluttet deres uddannelse. Fastholdelsen er nemlig helt afgørende for, om SU’en er godt givet ud, da det er i det efterfølgende job, de udenlandske studerende via skatteindtægter betaler tilbage til statskassen.

Alt i alt formår vi at fastholde godt 40 pct. af de studerende året efter endt uddannelse. De bliver i gennemsnit i Danmark i 5,5 år. Det er i øvrigt især studerende fra de lande, hvor indkomsterne er væsentligt lavere end i Danmark, der er tilbøjelige til at blive i Danmark efter endt uddannelse.

Undersøgelser viser, at udenlandske studerende på visse uddannelser giver større overskud

Faktisk er østeuropæere hele 17 procentpoint mere tilbøjelige til at blive i Danmark efter endt uddannelse end skandinaver. Derfor er det rigtig godt med østeuropæere på de videregående uddannelser i Danmark.

Derimod er studerende fra Norge og Sverige blandt de mest tilbøjelige til at rejse hjem, umiddelbart efter at de har færdiggjort deres studier, og så begynder det at knibe med at få økonomien i SU’en til at hænge sammen.

Undersøgelser viser, at udenlandske studerende på visse uddannelser giver større overskud. Mens studerende på de mellemlange videregående uddannelser og bacheloruddannelserne giver underskud, giver de korte videregående uddannelser (erhvervsakademierne) og de lange videregående uddannelser et solidt overskud på 43-70.000 kroner pr. studerende.

Det skyldes bl.a., at relativt flere østeuropæere er at finde på de korte og lange videregående uddannelser. Men alt i alt er udenlandske studerende en overskudsforretning, som i gennemsnit gavner den danske statskasse med 27.000 kr. pr. studerende. Samtidig er de hurtigere til at tjene sig selv hjem, end danske studerende er. For de studerende på de korte og lange videregående uddannelser tager det lidt over ét års ophold i Danmark efter endt studium, før udgifterne er dækket.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Samtidig bliver de færreste her hele livet, hvilket betyder, at statskassen ikke i samme grad tynges af f.eks. pensionsudbetalinger eller udgifter til sundhedsvæsnet.

Disse beregninger er endda yderst konservative, da de alene fokuserer på rene udgifter og indtægter, men ikke tager højde for dynamiske effekter som øget produktivitet og højere niveau på uddannelserne.

Hertil kommer en række fordele, som er svære at værdisætte, men som har betydning for et eksportland som Danmark – f.eks. at de studerende bidrager til en øget kulturel forståelse ved de danske uddannelsesinstitutioner, skaber kontakt med danske studerende og knytter et særligt bånd til Danmark.

Hele den verserende debat om SU synes derfor at bygge på en forkert præmis om, at udenlandske studerende ligger den danske statskasse til last. Det er simpelthen lodret forkert, og skulle vi trække i nødbremsen, så er det eneste, vi vil afværge, en god forretning.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden