Muslim-stop-mur. Tegning: Per Marquard Otzen

Muslim-stop-mur. Tegning: Per Marquard Otzen

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Skal passet stemples med M for 'Muslimer'?

Forslag om stop for mulismers indrejse i Danmark går sin sejrsgang på højrefløjen, men udelader enhver form for konsekvenslogik.

Debatindlæg

De senere dage har flere på den hjemlige højrefløj foreslået totalt stop for muslimers indrejse i Danmark. Forslagsstillerne går ikke i detaljer om, hvordan og hvor længe sorteringen ved grænsen skal foregå. Et forslag lyder på 6 år, uden at det uddybes, om der blæses til 6-års religionskrig mod verdens 1,6 mia. muslimer, altså hellig krig. Det fremgår heller ikke, om de 270.000 muslimer i Danmark skal udvises. Man må forstå, at den slags bagateller løses hen ad vejen.

Der er også uklarhed om kriterierne for adgangsforbuddet. Gælder det kun lande med muslimsk flertal? Og hvad med muslimer fra lande, hvor de udgør et mindretal, såsom Frankrig og Tyskland? Får de fri indrejse på deres EU-pas? Kan kristne mindretal fra f.eks. muslimsk dominerede Egypten få adgang til landet? Rækken af uklarheder er uendelig.

Måske findes den praktiske løsning i historiens gang, i 1930’erne, da et dengang uønsket religiøst mindretal i visse europæiske lande fik stemplet J i passet? Skal det i dag erstattes af et M?

For som så meget andet i de rabiates politik er forslagene umiddelbart uden konsekvensovervejelser. Her tænkes ikke blot på menneskerettighederne, men hvad med følgerne for Danmarks medlemskab af EU, Nato og FN? Og hvad med den nuværende regering, hvis flertal på ét mandat er afhængig af flere af de højrefolk, som står bag forslagene?

Måske gør Venstre-statsministeren snart parlamentarisk status. Hvad siger han til, at en enkelt (afgørende) mf’er fra højrefløjen har stemplet ham som ukvalificeret med trusler om at vælte regeringen?

Måske findes den praktiske løsning i historiens gang, i 1930'erne, da et dengang uønsket religiøst mindretal i visse europæiske lande fik stemplet J i passet?

Han siger formentlig ingenting, for han ved, at den slags folk kun byder sig til på midten i ord og ikke i handling, og at deres skrabud for Socialdemokraterne må ses som judaskys. For nylig bragte Politiken og TV 2 en Megafon-undersøgelse, hvori der spørges, om ’moderate muslimer’ bør være mere aktive i deres afstandtagen fra islamistiske terrorhandlinger. Lige så indlysende det er, at frygten for barbariet breder sig, lige så forståeligt er det, at det helt dominerende flertal af almindelige muslimer, hvis forhold til moskeen svarer til gennemsnitsdanskerens til folkekirken, fralægger sig et personligt ansvar for den religiøse ekstremisme.

Når man alligevel må tilslutte sig de 74 pct. i undersøgelsen, som er enige eller overvejende enige om behovet for større aktivitet, skyldes det, at automatreaktioner ikke længere er tilstrækkeligt. Ethvert fællesskab kræver handling, hvis perversionen viser sig. Det er ikke nok med gentagne udsagn om ’islam som fredens religion’ og floskuløse henvisninger. Den almindelige danske muslim har intet at undskylde, men må i debatoffensiv både mod islamismen og mod den højrefanatisme, som misbruger ugerningerne til egne politiske formål.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce