Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Oprøret ulmer hos 'Generation Præstation'

Unge kan ikke fortsætte ud ad det samme spor med stress, depression og mistrivsel.

Debatindlæg

Det er min påstand, at den samlede danske ungdom aldrig har været så ambitiøs som den ungdomsgeneration, vi har netop nu.

Derfor mener jeg, at ’Generation Præstation’ må være en passende betegnelse for de ungdomsårgange, der i disse år knokler for at skabe deres sted i en verden, hvor tingene går lynende hurtigt, og i en økonomi, som vi ikke kan regne med vil være på vores side.

Beskrivelsen af unge som ligeglade, dovne og ubeslutsomme hører helt og aldeles fortiden til. Ungdommen i dag er nemlig vokset op med et pres for at skulle præstere, brande sig selv og hænge i for at kunne følge med kineserne. Vi er børn af konkurrencestaten, brændemærket med ideen om, at nutidens velfærdssamfund nok ikke holder vores tid ud.

Vi vil erobre retten til at definere vores eget ståsted og mening med tilværelsen. Det enkelte menneske er så meget mere end et økonomisk tandhjul i samfundsmaskineriet

Men præstationskulturen har taget overhånd. Vi er blevet blinde over for, at intelligens og gode kvaliteter ikke altid måles bedst på en 12-trins skala. Uddannelsessnobberiet hersker alt for mange steder, og mange unge føler sig ensomme og utilstrækkelige.

Et eksempel på 12-tals-hysteriet er optaget på de videregående uddannelser. I 2009 var der 10 uddannelser i Danmark, der krævede et snit på over 10. Bare fire år senere var det tal steget til over 30 uddannelser. En udvikling, der er stukket helt af.

Det skaber et pres på de unge, hvor der ikke er plads til særlig mange fejl, i hvert fald ikke hvis man vil ind på sit drømmestudium.

Et 4-tal i idræt eller skriftlig fransk kan vise sig at blive fatalt og trække gennemsnittet så meget ned, at det ødelægger muligheden for at blive optaget på et studium, der ellers hverken har med idræt eller fransk at gøre.

Ud over ufleksible studieretninger er karakterpresset også grunden til, at en fjerdedel af alle studenter må tage supplerende fag efter gymnasiet. Man tør ganske enkelt ikke melde sig til Matematik A, hvis et 7-tal risikerer at smadre gennemsnittet.

Samtidig bliver Generation Præstation tudet ørerne fulde af, at de skal minimere spildtiden, og alt skal foregå så hurtigt som muligt. Vi skal ikke bare være dygtigere end tidligere generationer, vi skal også gøre det på kortere tid.

’Fjumreår’ betragtes ikke længere som et polemisk og ladet begreb, men som en helt neutral betegnelse for det åndelige fordærv, der åbenbart indtræffer, hvis man tager på højskole, ud at rejse eller prøver kræfter med arbejdsmarkedet i stedet for at gå direkte i gang med en videregående uddannelse.

Politikere, der aldrig selv har færdiggjort deres uddannelse, belærer os om, at vi ikke må spilde landets resurser, og taler om ungdommen, som var vi ren blyfri 95, der kan hældes direkte i samfundsmaskinen.

Tidsånden er efterhånden blevet sådan, at står du med et problem, så står du alene med det

Tiden er kommet til at sige fra over for det blinde præstationspres og den stadig mere fremherskende idé om, at vi først og fremmest er skabt til at bidrage til øget effektivitet inden for en økonomisk ramme.

Vi kan ikke fortsætte ud ad det samme spor, hvor flere og flere helt almindelige unge rammes af stress, depression og generel mistrivsel. For eksempel viser en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed og Vidensråd for Forebyggelse, at dobbelt så mange unge kvinder er stressede i dag sammenlignet med for 10 år siden.

Desværre oplever vi alt for ofte, at unge overlades til sig selv med problemerne. Når nogle råber stop, kalder andre det for ynk. Som om ungdommen ikke er vant til en smule pres og bæres gennem livet på hænder og fødder.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tidsånden er efterhånden blevet sådan, at står du med et problem, så står du alene med det. Men præstationspresset, der knækker tusindvis af unge, kan aldrig være den unges eget problem.

De unge, der rammer muren, har vi et fælles ansvar for at samle op. Vi skal ikke acceptere et samfund, hvor helt unge mennesker knækker sammen så tidligt i livet. Her må vi sikre stærke rettigheder blandt andet til gratis psykologhjælp.

Min ambition er, at vi får skabt en anden præstationskultur, hvor vi erstatter terperiet og nulfejlskulturen med kvalitetsundervisning, der belønner flere former for kompetencer.

Det kræver et opgør med studiefremdriftsreformen, der hæmmer unge i at udvikle sig som hele mennesker. Det kræver et opgør med karakterhysteri, der alene sætter fokus på snævre faglige præstationer. Det kræver et opgør med optagelsessystemet på landets videregående uddannelser, der skaber et konformt uddannelsesmiljø.

Thomas Jefferson sagde engang, at ’hver generation har brug for en ny revolution’. Heldigvis kan jeg mærke, at jeg ikke er alene i mit ønske om en ny ungdomskultur med et mere fair og nuanceret syn på præstation.

Oprøret ulmer. Vi vil erobre retten til at definere vores eget ståsted og mening med tilværelsen. Det enkelte menneske er så meget mere end et økonomisk tandhjul i samfundsmaskineriet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce