Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Kystbaneracisterne har fået deres eget parti

Jeg synes ikke, at der er meget borgerligt over Nye Borgerlige. For med borgerlighed tænker jeg straks anstændighed. Og partiet er ikke anstændigt.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når man læser aviserne og hører debatterne i disse dage, kunne man få det indtryk, at Danmark er verdens mest splittede land. Men i det daglige tror jeg, de fleste oplever, at det slet ikke er så slemt. At vi faktisk kan arbejde side om side både som kollegaer og naboer, og hvad der nu bringer os sammen.

I Danmark har langt de fleste af os respekt for hinanden og vores forskellige synspunkter. Vi ser det som vores opgave at søge enighed i fællesskab, og et flertal synes heldigvis, at beslutninger helst skal forankres, så alle får lidt ret, og vi opnår fælles resultater. Sådan er det i vores private liv, vores arbejdsliv, og sådan er det også i politik.

Vi har mange partier, og flere skal altid være enige. Det er en del af vores identitet, at der er plads til andre end os selv. Men noget er alligevel forandret. Lige nu er vi vidne til et fuldstændig absurd teater, hvor Liberal Alliance med sine mandater kræver ultimative skattelettelser, selvom der ikke er flertal og heller ikke kommer flertal for skattelettelser for dem, der tjener allermest. Partiet er ved at sætte Lars Løkkes lederskab over styr, selvom alternativet – Mette Frederiksen som statsminister – næppe er partiets førstevalg. Men alligevel holder man fast. Man vil bare have ret. Det er noget helt nyt, at man kan kræve 100 procent, selvom man ikke har 100 procent mandater.

Nu har vi så fået et nyt parti: Nye Borgerlige. Jeg synes nu ikke, at der er så meget borgerligt over partiet. For med borgerlighed tænker jeg straks anstændighed. Og partiet er ikke anstændigt. Partiet henvender sig til dem, der ikke kan lide de fremmede, ikke føler, at vi skal tage fælles ansvar for det ude i verden, det henvender sig til de globaliseringsangste og skattenægterne. Partiet er født i det mere velstående Nordsjælland. Kystbaneracisterne har fået deres eget parti. Og med Nye Borgerliges entré på den politiske scene har vi fået endnu et parti, der stiller ultimative krav.

Med Nye Borgerliges entré på den politiske scene har vi fået endnu et parti, der stiller ultimative krav

Hele tre af slagsen: Ud med de fremmede, væk med konventionerne og ned med skatten. Men det er ikke kun de fremmede, partiet vil gå efter. Det er også de mennesker i Danmark, som er de fattigste, hvad enten de er udlændinge eller danskere. Jeg tænker med gru på, om det også kunne lykkes Danskernes Parti at blive opstillingsberettiget. Er der mon virkelig plads til så mange partier til højre for Dansk Folkeparti?

Det, der sker i Danmark, ser vi også i andre lande. I Frankrig stormer Marine Le Pen frem. Ved lokalvalgene i Tyskland for nylig indhøstede Alternative für Deutschland kæmpesejre. Ja, selv nynazisterne går frem syd for grænsen, hvor mange vender ryggen til Merkels humanistiske udlændingepolitik.

I Østrig er det ganske sandsynligt, at man senere på året vælger en nationalistisk præsident. De Sande Finner sidder i regering i Finland, og i Sverige stormer Sverigedemokraterna frem. Ja, for ikke at glemme Trump i USA. Overalt er det frygten for de fremmede, for tab af arbejdspladser og for globaliseringen, der driver disse frygtens partier. Og der er opbakning fra vælgerne.

Men vi har også en vanvittig evne til at fokusere på det negative og det, der skaber frygten. Ja, der er flere kriminelle i Danmark blandt udlændinge end blandt danskfødte, men langt de fleste klarer sig godt, bidrager til samfundet og begår ikke kriminalitet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Når man læser medierne, får man lov til at glemme, at rigtig mange flygtninge og indvandrere lever et helt almindeligt liv med familie og arbejde og både har uddannelse og taler dansk. Det samme gælder EU. Alle ansvarlige politikere ved, hvor meget godt EU har gjort for velstand og fred i Europa. Alligevel signalerer man utilfredshed med EU, og den smitter af på befolkningen. Her mangler vi virkelig noget lederskab.

Der er i EU, og det gælder i øvrigt også USA, ved at blive skabt en fortælling om, at vi ikke skal åbne vores grænser for frihandel (vil koste arbejdspladser) og ej heller indgå i forpligtende internationale sammenhænge (for vi kan selv). Det er jo en frygtelig selvindbildt løgn. For ingen kan alt selv. Vi er dybt afhængige af hinanden.

Jeg er ikke tilhænger af, at der bare åbnes for flygtningestrømme. Vi er nødsaget til at lytte til befolkningerne i Europa. Men omvendt må de, der er ansvarlige – og det gælder både politikere og medier – sørge for at få sat tingene i perspektiv og få proportionerne på plads.

Glider vi bare med retorikken, åbner det for mere rabiate kræfter og synspunkter. Og det er, hvad vi ser nu, hvor der manifesterer sig en ny bevægelse: kystbaneracisterne.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden