Danske kvinder lever længere end mænd, men de har ikke flere sunde leveår.
Det skyldes blandt andet, at medicinskforskning stadig primært tager udgangspunkt i mandekroppen. I Danmark lever kvinder i gennemsnit fire år længere end mænd. Alligevel har de færre sunde leveår. I 2010 havde nyfødte piger udsigt til 61,4 sunde leveår, mens nyfødte drenge kunne se frem til 62,3 sunde leveår. Set i forhold til forventede antal leveår svarer det faktisk til, at kvinder i gennemsnit er raske i 75 pct. af deres liv, mens mænd er raske i 81 pct. Det virker måske som en lille forskel, men helt konkret betyder det, at kvinders sidste leveår er præget af sygdom i langt højere grad end mænds. Det er dog ingen naturlov, at kvinder skal være mere syge end mænd.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

