Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Mød mennesker med hiv på samme måde, som du møder alle andre

I dag er det World Aids Day. Lad os mindes ofrene for aids og stå sammen om at stoppe diskriminationen af mennesker med hiv.

Debatindlæg

Aids-epidemien tog sine første ofre i starten af 1980’erne.

I de første år var det svært at begribe omfanget af sygdommen.

Fra at være en række mystiske dødsfald i New York blev det til en verdensomspændende epidemi med den rædselsfulde erkendelse af, at det var i hjertet af vores kærlighedsliv, den slog til.

Det skabte angst og modløshed. Vi var tæt på døden hele tiden.

Mennesker med aids i udbrud havde behov for al den omsorg, kærlighed og medfølelse, man kunne give dem i den sidste tid af deres liv.

I stedet blev de mødt med foragt og isolation og døde alene – måske under et andet navn end deres eget! – fordi sygdommen blev betragtet som en skammens sygdom, som ingen måtte vide, at de havde.

Fra midten af 1990’erne lød der heldigvis nye toner.

Der kom medicin, der forlængede sygdomsforløbet, og med kombinationen af flere medicintyper stod vi med en behandlingsform, der gav mennesker livet tilbage.

I dag er forskningen og medicinen nået så vidt, at mennesker med hiv ikke kan smitte og kan leve gode liv.

Mange mennesker med hiv lever stadig med diskrimination - de frygter at blive afvist og fordømt, hvis de fortæller, at de er hiv-smittede

Men det er og bliver et liv på medicin – med bivirkninger – og hiv kan stadig ikke helbredes.

I fattige lande verden over udvikler mennesker med hiv fortsat aids og dør. Af de 37 millioner, som i dag lever med hiv, er det kun cirka halvdelen, der har adgang til medicin.

Det betyder, at 1,2 millioner mennesker dør af aids hvert eneste år. Det er svært at se på, og det er svært at acceptere, at mennesker, der lever i den tredje verden, altid skal være taberne.

Blandt forskere verden over er der stadig håb, og de arbejder hårdt på at finde den vaccine, som helt vil standse sygdommen og smitten.

Meget af kampen for en verden uden aids afhænger af den politiske vilje.

Verden er stor, og vi er alle en del af den, derfor må politikere over hele verden være med til at støtte forskerne, som i mange år har gjort utrolige fremskridt.

Mange mennesker med hiv lever stadig med diskrimination – de frygter at blive afvist og fordømt, hvis de fortæller, at de er hiv-smittede.

Det er ikke til at forstå, at vi i dag stadig bliver bange og usikre på, om hiv kan smitte.

Det er der ingen grund til.

STUDERENDE

Et menneske med hiv skal uden frygt kunne fortælle om sin sygdom – til kolleger, til venner, til forældre og til en kommende kæreste.

Hvis vi ikke kan møde hinanden med åbenhed og uden fordomme, så mister vi evnen til at forstå hinanden, og så er det helt umuligt at hjælpe.

I dag er det World Aids Day.

Lad os stå sammen og minde hinanden om, at hiv- og aids-sagen stadig er værd at kæmpe for, og lad os møde mennesker med hiv på samme måde, som vi møder alle andre. Tak.

Indlægget er en gengivelse af den officielle World Aids Day-tale 2016, fremført af Susse Wold, præsident for Aids-Fondet i 30 år, i Trinitatis Kirke i København 27.11. Aids-Fondet opfordrer alle til at holde talen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce