Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Casper Dalhoff
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Aarhus skal arbejde benhårdt for at beholde sin ’casual coolness’

Kulturhovedstaden lever af initiativ og lokal stolthed. Men infrastrukturen mangler, hvis byen skal fortsætte udviklingen.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det er mig, der står herude og banker på«, lyder det i Helmigs ikoniske hit, men sangerens hjemby Aarhus har ingen grund til at føle sig som den droppede kæreste, der står udenfor og banker på, hver gang der tilflyder hovedstaden noget.

For Aarhus har gennem de senere år fundet sin egen identitet, sine egne styrker og er kommet til at hvile i sig selv – og de, der hviler i sig selv, er som bekendt de mest tiltrækkende.

Det har været et langt sejt træk at nå dertil, og det har kostet blod, sved og lange diskussioner, for Aarhus er en diskussionslysten by.

Afgørende for den positive udvikling i Aarhus har været det vedholdende fokus gennem mange år på viden og styrkepositionerne inden for uddannelse, gastronomi, mode og arkitektur.

Kommunen, regionen og forskellige fonde har samtidig satset markant på at løfte de kulturelle spydspidser ARoS, Moesgaard Museum og Den Gamle By.

Alle er attraktioner med internationalt format og værdi, hvor publikum strømmer til; ja, selv Tivoli Friheden har i 2017 passeret de magiske 500.000 besøgende. Hjulpet på vej af VisitAarhus har kulturlivet positioneret Aarhus stærkt som en såkaldt second city, som det nye sort inden for turisme, som det så smukt hedder.

De mange betydningsfulde byudviklingsprojekter som eksempelvis de bynære havnearealer i Aarhus Ø, den kommende letbane og den stærke udvikling af Aarhus som shoppingby har også gjort sin store del af arbejdet med at give Aarhus selvværd.

Måske det hele meget godt illustreres af Jægergårdsgades udvikling; her ligger den relativt nye champagne- og cocktailbar La Plage Deux, der næsten som nabo har den gode gedigne historiske Restaurant Kohalen.

Det eneste, Aarhus virkelig mangler, er den sørens internationale lufthavn. Det ville have givet den sidste turbo til byens udvikling, hvis vi for 10-15 år siden havde fået påbegyndt et lufthavnsbyggeri. Desværre er chancen nu forpasset, og vi må satse benhårdt på, at den herlige vandflyver til Ndr. Toldbod kan få en endnu stærkere position.

Infrastrukturen til og fra Aarhus er stadig problematisk. Det er tungt at være global og bo i Aarhus

Udviklingen har givet Aarhus fornyet stolthed, men vi har stadig begge ben på jorden. Det er ligesom en del af vores dna sammen med vores lange flade a’er.

Som organisationer er vi mange, der føler en stærk forpligtelse til at give noget tilbage byen, når den giver så meget til os.

Som borgere nyder vi udviklingen, taler om den og vedbliver at være borgere i en by, hvor vi synes, vi alle kender hinanden, uanset hvem vi er, og vi mødes – uden at dresse op – i Midtbyen og i de mange nye små gader, hvor barer, butikker og kunsthåndværk blomstrer op.

Man kan vel bedst kalde vores mindset for casual coolness, men hvis vi skal blive ved med at være cool og hvile i os selv, kræver det benhårdt arbejde.

Det kræver, at byen bliver ved med at fokusere på egne styrker og prioritere dem frem for at stræbe efter at ville det, alle andre gør. Vi skal altid vælge at hæve blikket frem for at fortabe os i provinsiel fnidder.

Det kræver, at byen ikke forfalder til selvfedme, men altid holder udviklingsblikket og beslutningskraften rettet mindst 10-15 år frem, uden at miste fokus på at gøre det bedst mulige i nuet.

For en af Aarhus’ store udfordringer er den evindelige tid, det kan tage at beslutte vigtige projekter på grund af byens stærke, skeptiske og kritiske debatkultur. Musikhuset, genetableringen af Åen og ARoS var alle projekter, der undergik en meget skeptisk debat – devisen synes at være, at hvis tingene ikke skaber debat, er de ligegyldige.

Infrastrukturen til og fra Aarhus er stadig problematisk. Det er tungt at være global og bo i Aarhus. Elektrificeringen af jernbanenettet og hovedfærdselsårerne til byen samt vandflyverens succes bliver afgørende punkter de kommende år.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lige så vigtigt bliver det, at udviklingen af Aarhus ikke begrænses til området inden for Ringgaden.

Gellerup har potentialet til at blive Aarhus’ udgave af New Yorks East Village, og selv om Aarhus er en stærk uddannelsesby, hvor skønne studerende på afgørende vis bidrager til byens puls og casual coolness, har Aarhus slet ikke forløst sit fulde potentiale som uddannelsesby endnu.

Vi kan skabe flere entreprenante uddannelser, skabe stærkere koblinger mellem uddannelsesniveauerne og mellem uddannelser og virksomheder, vi kan skabe flere internationale videns- og uddannelsesmiljøer og mere iværksætteri.

Det kræver noget af byen, og det kræver noget af os i organisationer og virksomheder og af os som borgere.

Det skal nok lykkes at fortsætte udviklingen, for Aarhus har nu et format, hvor vi er mange, der gerne hilser byen med TV 2-hittet ’For dig ku’ jeg gøre alting’.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden