0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gymnasiet ødelægges af topstyring

Ledelsen har fået for stor magt i den danske gymnasieskole. Der er behov for en ny struktur, som genindfører lærernes indflydelse og tager deres bekymringer for gymnasiets udvikling alvorligt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tegning: Mette Dreyer (arkiv)

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I bekendtgørelsen af loven om uddannelse til studentereksamen optræder ordet ’lærer’6 gange, ordet ’rektor’ 27 gange. I bekendtgørelsen om pædagogisk råd optræder ordet ’lærer’1 gang, ordet ’leder’ 6 gange.

En gymnasierektor skal altså fylde 5-6 gange så meget som alle lærerne tilsammen.

Med overenskomsten fra 2013 er det blevet ledelsens ’skøn’, hvor mange opgaver den enkelte lærer får tildelt per år. Kommer der nye opgaver til i årets løb, kan læreren få en ’dialog’ med ledelsen om detaljer, for eksempel om opgavens omfang, men ikke nogen egentlig forhandling om opgaven i sig selv.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce