Det danske demokrati bliver i 2017 beriget med elektronisk afstemning. Valget af ny biskop i Lolland-Falsters stift skal her i foråret foregå elektronisk, hvor de valgberettigede får stemmeseddel sendt til deres e-boks, og så skal der stemmes via NemID.
Det skal nok lykkes at vælge en ny biskop på den måde, for de stemmeberettigede er menighedsrådsmedlemmer og præster, der kan finde ud af det. Og ellers klarer vi os nok, for med bispevalg kommer der næppe tvivl om resultatet, selv om man lokalt ikke kan følge processen, der foregår i en elektronisk himmel.
Der vil næppe opstå konspirationsteorier om, at Fyns Stift eller Haderslev Stift skulle forsøge at hacke sig ind og forstyrre resultatet. Så vidt, så godt.
Digitaliseringen hægter de svage afMen bispevalget er prøveklud for brugen af elektroniske afstemninger i fremtidens danske demokrati, og så bør vi klappe hesten.
Det er principielt forkert at lade demokratiet løbe gennem en blackbox, som ikke kan kontrolleres.
Som kirkebogsførende sognepræst oplever jeg mange borgere, som har det meget svært med overgangen til digitalisering. Det er ofte besværligt.
Det gælder ved udfærdigelse af omsorgs- og ansvarserklæring, navneændringer og eventuelt navngivninger, som i dag skal foretages digitalt af borgerne. Flere gange har jeg måttet sende brudepar til Borgerservice i kommunen for at få en prøvelsesattest printet ud, fordi de ikke selv kunne finde ud af det. Men det er ikke det værste. Der vil ved elektroniske afstemninger altid kunne sås tvivl om resultatet.
Det kan vi se fra USA, ikke bare ved det seneste valg, men også i 2001. Og så hjælper nok så mange forsikringer fra offentlige myndigheder ingenting.
Når den danske stat ikke kan drive postvæsen, togdrift og skattevæsen, hvorfor skulle de så kunne sikre en fair digital demokratisk procedure?
Vi har en 100-årig prisværdig demokratisk tradition i Danmark, hvor vi afgiver vores stemme lokalt i en sportshal, et forsamlingshus eller en skole, og her står lokale mennesker fra alle partier eller kommunen vagt om optællingen.
Det er solidt afprøvet, enhver kan forvisse sig om ikke at kunne kigges over skulderen i stemmeboksen, og der har aldrig været sået tvivl om et folketingsvalg. Valgfusk og tvivl om stemmers gyldighed er ekstremt marginale fænomener og håndteres også.
Desuden vil fremtidige digitale valg få alvorlig social slagside, ja, det vil i en vis udstrækning være som at fratage mennesker på overførsel deres stemmeret.
Post-formand om historisk krise: Det er 'the perfect storm'For det er min erfaring, at det ikke fordeler sig jævnt i befolkningen, hvem der kan finde ud af alt det med e-boks og NemID.
Jeg blev selv en alvorlig og flov udgift for min regions sygehusvæsen, da jeg for halvandet år siden blev ringet op fra operationsstuen og spurgt, hvor jeg blev af. De stod parat til at skære i mig. Jeg havde ikke set i min e-boks, at mine galdesten nu skulle fjernes, for jeg gik og ventede på et gammeldags brev.
Der må være flere særlinge som mig derude. Regionen kunne have sparet tusinder af kroner ved at sende et brev. Siden da er også jeg blevet klogere og får nu mail fra e-boksen, når der kommer e-post.
Politikerne skal tænke sig rigtigt godt om, hvis de vil påbegynde elektroniske afstemninger til kommunal- eller folketingsvalg. Alle tekniske ændringer er ikke fremskridt. Og det vil være et dristigt ridt ind i mørket at erstatte en velafprøvet demokratisk tradition med elektronisk og ukontrollerbar stemmeafgivning.
Tænk, hvis vi står med et folketingsvalg om nogle år, og der plantes tvivl om resultatet. For det kan være hacket eller manipuleret. Vi aner det jo ikke. Nok så mange officielle forsikringer vil aldrig kunne overbevise alle om, at der ikke er sket valgsvindel.
fortsæt med at læse
