I godt 60 år har vi i Sverige revet alt det, som gør vores byer enestående, ned for i stedet at fylde dem med anonyme standardiserede kasser.
De, som står for byplanlægningen, synes besat af den franske arkitekt og modernismens far, Le Corbusier, og hans tanker om, at huse er maskiner til at bo i, og at udsmykning på bygninger er sentimentalt krimskrams. Dette til trods for at hans ideer efterhånden er over 100 år gamle.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
